Smart alt-i-én pladespiller er for dyr

Så udbredt er internet i Europa

Hvor ofte er I på internet? Hver dag vil de fleste nok sige. Mange nok også adskillige gange i løbet af dagen – hvis altså ikke konstant det meste af døgnet.

Dermed er I ikke spor usædvanlige – snarere som danskere flest. Ifølge EU’s talfolk i Eurostat er Danmark dét land i EU, hvor internet er mest udbredt og anvendt.

98 procent af danskerne mellem 16 og 74 år har surfet på internet mindst én gang i de seneste tre måneder. Det er langt over gennemsnittet i EU, der ligger på 85 pct.

Internet udviklingen i Europas største lande igennem de seneste 16 år. (Infografik: Statista.com)

I Europa er der kun Island, som har en befolkning, der er mere online end danskerne – 99 pct. Også Norge ligger højt med 97 pct, men de to lande er jo ikke medlem af EU. I unionen fører Danmark an i internet – siger Eurostat.

Infografikken fra Statista har kun taget de fire største lande i EU med, så jeg har fisket tallene for nogle af de mindre ud af Excel regnearkene hos EU’s statistiske kontor. De viser f.eks, at 92 pct. af svenskerne har været online i de seneste tre måneder.

Landene med den laveste internet interesse i Europa er Bulgarien med 64 pct, Rumænien med 71 pct og Grækenland med 72 pct.

Mens Europa har tæt på 100 pct. dækning af internet, er der store huller i f.eks. Afrika. Det danske firma Bluetown vil i samarbejde med Microsoft forsøge at løse det afrikanske internet problem. (Foto: Bluetown)

Infografikken viser til gengæld en spændende udvikling i internets udbredelse i de seneste 20 år. Prøv selv at tænke tilbage på, hvornår I selv gik online hjemmefra for første gang. For de flestes vedkommende er det faktisk slet ikke så længe siden.

I 2002 var kun 20 pct. af spanierne på nettet. I Tyskland var det lige omkring halvdelen, mens Storbritannien førte an i Europa med 56 pct. dækning for 16 år siden.

Seks år senere – i 2008 – var 61 pct. af menneskene i EU kommet online. I Tyskland var det tre af fire (75 pct), i England 76 pct – og nede på den iberiske halvø 56 pct. af spanierne.

Facebook vil i samarbejde med Airbus sende store bredvingede droner højt op i luften over Afrika. Her kan de soldrevne fly fungere som routere, der sender telefoni og internet direkte mellem mobiler nede på jorden og fjernt-liggende telecentraler. (Foto: Facebook)

Vesteuropa er ved at nå total mætning med internet forbindelser. Her er det i dag ikke længere et spørgsmål om at kunne komme online, men hvor hurtige linier man kan få.

Helt anderledes i andre dele af verden – f.eks. i Afrika, Sydamerika eller i fjerne dele af Rusland og Asien. Her dur det ikke med nedgravede fiber- eller kobberkabler på grund af de store geografiske afstande. I stedet skal internet indføres trådløst via mobiltelefoner.

Flere af verdens it-giganter som Google, Facebook og Microsoft investerer milliard beløb i at forbedre tele-infrastrukturen i disse områder, hvor 3,8 milliarder mennesker bor.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=45&v=WTFNni1qsP8

Senest fortæller Berlingske Tidende, at det lille danske firma Bluetown skal hjælpe Microsoft med at indføre mobiltelefoni og bredbånd i den afrikanske stat Ghana.

Bluetown har opfundet en smart internet-mast, der er drevet af solceller og batterier. Masten sættes sammen som et IKEA møbel og kan opstilles på mindre end en dag.

Facebook følger en helt anden strategi. Verdens største sociale medie vil opsende højt-flyvende droner, der linker telefon-signaler mellem små base-stationer på jorden og større regionale centraler. Aquila dronerne har enorme vinger med solceller på, der kan holde de flyvende internet-routere i luften i et år ad gangen.

Facebook havde egentlig opgivet sine drone-planer på grund af tekniske vanskeligheder og et par styrt af prototyperne. Nu er Airbus gået med i Aquila projektet og vil levere sin knowhow med bygning af fly og helikoptere til at bygge en ny generation internet-droner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart alt-i-én pladespiller er for dyr