Samsung viser super tv som i LEGO

Jabras nye Elite 85h kan både Alexa, Siri og Google

For et par år siden var hovedtelefoner bare et par dumme og ofte klodsede mini-højttalere med lang ledning på, som man satte på ørerne for at få lyden fra mobiltelefonen, laptoppen eller stereo anlægget helt for sig selv.

Hovedtelefoner og øretelefoner er stadig ”egocentriske” i deres princip, men i dag er de både blevet trådløse, indeholder smart støjreduktion og er i det hele taget blevet meget mere kloge og intelligente.

Et fint eksempel er de nye Elite 85h hovedtelefoner – eller headset som de hedder nu om dage – fra danske Jabra, der er en del af den mere kendte GN koncern. Dem med høreapparater og headsets.

Jabra kunne godt prale af, at de nye Elite 85h er verdens mest intelligente. I hvert fald er de markedets eneste, der kan arbejde med kunstig intelligens og både de digitale assistenter Amazon Alexa, Google Assistent og Apple Siri.

Sidstnævnte ser man sjældent på hovedtelefoner fra andre end Apple selv. Det kan gøre de nye danske Jabra Elite 75h ekstra interessante for de mange iOS brugere med iPhone og iPad.

Med de digitale assistenter og Jabras Sound+ app slipper ejeren helt for at betjene sine headset via fysiske knapper. Man bruger i stedet sin stemme og bliver forbundet med det samme. Alle kommandoer som f.eks. volumen op og ned, hop til næste melodi eller accept og afvisning af telefon samtaler foregår rent vokalt.

 

Elite 85h ser også ud til at slå rekorder, når det gælder spilletid. 35 timer kører de på en batteri-opladning, når man har hovedtelefonernes aktive støjreduktion slået fra. Er den tændt, klarer nyheden 32 timer. Det er altså over et døgns spilletid eller to almindelige dages brug, uden at man behøver at tænke i en oplader og en stikkontakt. Imponerende.

De nye hovedtelefoner kan selvfølgelig også anvendes som headsæt. De har således hele otte mikrofoner indbygget. De seks af dem bruges til telefon samtaler og fire til den aktive støjreduktion (ANC) og aflytning af larmen omkring brugeren. Desuden er to af mikrofonerne hybride og kan bruges både til opkald og ANC.

Den kunstige intelligens dukker op igen i forbindelse med den SmartSound teknologi, som Jabra har indbygget i de nye 85h headset. Den analyserer de omgivende lyde i ”real tid” og tilpasser automatisk lydniveauet i hovedtelefonerne efter det.

Via Jabra Sound+ app’en kan man indstille lydbilledet på sine headset meget præcist og individuelt.

 

Teknologien kan genkende over 6.000 forskellige lyde: Bevæger man sig f.eks. fra en støjende perron på en togstation og ind i en isoleret togvogn, vil SmartSound straks bemærke det – og vælge den af tre set-ups, der passer bedst til situationen.

De tre tilstande i SmartSound er ”Commute”, ”In Public” og ”In Private”, der automatisk indstiller lyden efter støjen omkring brugeren. Han eller hun kan også tilpasse sine musik- og opkalds-indstillinger individuelt og Elite 85h vi huske dem inden for hver valgt lyd-tilstand.

De nye hovedtelefoner er forsynet med 40 mm drivere, der skal sikre et bredt og dynamisk lydbillede. Jabra Elite 85h er samtidig solide i konstruktionen så de kan tale både støv, regn og vand.

Jabra Elite 85h ventes på markedet fra april til priser fra 2.299 kroner. De nye headsets fås i farverne sort, titanium sort, gylden beige og navy….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung viser super tv som i LEGO