Nu laver Bose også solbriller

Lego at Tiffany’s

Film-elskere vil nok straks sige Audrey Hepburn og nynne evergreenen”Moon River”, når de hører eller læser ordet ”Tiffany”. Begge hører til biograf klassikeren “Breakfast at Tiffany’s” fra 1961.

Mere aktuel er den berømte juveler Tiffany & Co. i New York med sin kollektion af verdens formentlig dyreste LEGO klodser.

Tiffany forbindes normalt ikke med legetøj. Snarere kostbare vielsesringe, diademer og halskæder af guld og ædelstene.

I anledning af julen tilbyder juveleren nu LEGO brikker fremstillet af ægte Sterling sølv. De har samme størrelse som plastik klodserne fra den jyske hede, men er dog lidt anderledes.

Ud over selve materialerne i sølv og amerikansk valnødde-træ er knopperne i toppen firkantede, hvor de er runde hos LEGO. Måske det sparer Tiffany en formue i licens afgifter til den danske legetøjs gigant.

Der er dog også ligheder: Både LEGO og Tiffany kan være kostbare bekendtskaber – med Tiffany mange gange dyrere. Et sæt med 10 klodser i Sterling Sølv koster således 11.000 kroner – 1.650 USD.

Mere præcist indeholder standard æsken fra Tiffany’s tre firkantede brikker med to gange to knopper, fem aflange med to gange tre og to med 10 knopper.

Har jeres børn altid haft en drøm om at bygge en rigtig kongeborg eller et prinsesse-slot af LEGO, kan Tiffany’s klodser måske være en oplagt julegave. Klodserne kan sågar mod en beskeden merpris forsynes med indgraverede navne eller symboler….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu laver Bose også solbriller