FAANG falder fortsat

Spil pinball med Beatles

Paul McCartney var forbi København forleden dag. Anmeldelserne var noget delte, men de mennesker, jeg har talt med – og som så ham spille – var nu meget tilfredse med koncerten.

McCartney har næppe reklameret fra scenen for det seneste nye ”beatlemania” gadget, som er kommet på markedet. Det er en ægte pinball spillemaskine med Beatles motiver og lutter Beatles melodier, der drøner ud af nyhedens pænt store højttalere.

Ifølge fabrikanterne Stern Pinball Inc og Ka-Pow Pinball er Beatlemania den første og eneste flipper maskine, der nogensinde er produceret.

Det har taget flere år at få tilladelsen. Adskillige advokater har været involveret undervejs, og de to overlevende medlemmer fra Beatles – førnævnte Paul McCartney og trommeslageren Ringo Starr – tjener en pæn sjat penge for hver spillemaskine, som bliver solgt.

Kun 1.964 eksemplarer vil blive fremstillet. Antallet skal fejre det år, hvor tv-legenden Ed Sullivan præsenterede de fire Liverpool drenge for det amerikanske publikum.

Man kan tilmed vælge mellem tre forskellige udgaver, der er opkaldt efter pladebranchens salgs-præmier – guld, platin og diamant.

Gold udgaven af Beatles flipper maskinen laves i 1.614 eksemplarer. 250 enheder produceres Platinum versionen, mens Diamond udgaven er den mest sjældne med kun 100 styk. Den skal nok blive eftertragtet hos samlere, Beatles museer og Hard Rock Cafeer verden over.

Alt efter, hvor gode spillerne er til pinball, åbner maskinen for ni forskellige Beatles hits fra 1960’erne. Spillebanen har fire ”flippers”, 11 ”drop targets”, otte stående ”targets”, to ”opto spinners”, en kuglefangende magnet og en roterende singleplade anbragt midt i spillemaskinen.

Gold udgaven skal koste 7.999 USD eller ca. 53.500 kroner. Priserne på de mere fornemme versioner oplyses kun ved direkte henvendelse til producenten….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAANG falder fortsat