Linkedin bliver sjovere at bruge

Samsung lækker nyt om Galaxy S10

Det er kun et halvt år siden, at vi fik den seneste Galaxy S telefon at se fra Samsung. 9’eren, der dog ikke har solgt i nær så store antal, som den sydkoreanske elektronik-gigant havde håbet.

Samsung har derfor mere end normalt travlt med at lække detaljer ud om næste generation smartphones, som naturligvis skal være meget bedre end modellerne fra 2018.

Den umiddelbart mest opsigtsvækkende nyhed bliver Galaxy F, hvor Samsung får første gang anvender et foldbart display i en telefon. Den blev vist som prototype for et par uger siden og kommer sandsynligvis på markedet i første halvdel af 2019.

Samsung Galaxy S10 kommer med mindst to størrelser skærm. Supermodellen med 5G får mulighed et endnu større display på 6,7 tommer.

Her kommer den så til at kæmpe om opmærksomheden med Galaxy S10. Det er en jubilæums-udgave og skal derfor præsentere noget helt særligt – gerne nogle banebrydende nye teknologier. Præcist som Apple gjorde med iPhone X for godt et år siden. Små forbedringer som fra Galaxy 8 til 9 vil ikke være nok.

Rygterne svirrer da også vildt om den nye Galaxy 10, der ser ud til at komme i mindst fire forskellige udgaver. Én af dem får fremtidens 5G telefoni indbygget.

Ifølge den store amerikanske avis ”Wall Street Journal” vil Samsung Galaxy S10 med 5G få en meget stor skærm på 6,7 tommer – og hele seks kameraer. To på fronten og fire bagpå. Ligesom Samsungs noget billigere Galaxy A9, der kom på markedet for en måned siden.

Samsung kommer til at konkurrere med sig selv. Næste forår kommer nemlig også foldetelefonen Galaxy F.

Den nye supertelefon går under den interne betegnelse ”Beyond X” hos Samsung. Den vil formentlig komme på markedet hen mod sommeren næste år, mens de første Galaxy S10 telefoner får premiere på enten CES Show i Las Vegas i januar eller i slutningen af februar på Mobile World Congress i Barcelona.

Det kunne se ud, som om Galaxy S10 vil blive solgt med tre størrelser skærme. 5,8 og 6,44 tommers varianterne kører med almindeligt 4G, som vi kender det i dag. Den dyre super-udgave med 5G får så det store 6,7 tommers display.

Disse tre telefoner får alle sammen fingeraftryks-scanner integreret i skærmen. Det må en Galaxy S10 Lite dog undvære for at holde prisen nede. Lite modellen har nok heller ikke seks kameraer, men tre eller fire.

Det skulle også allerede være klart, hvilke farver man vil kunne købe Galaxy S10. Den skal kunne fås i mindst fire kulører – sort, hvid, grøn og gul. Farverne kan variere fra land til land….

Der er noget uenighed blandt nettets specialister om, hvorvidt den kommende Galaxy S10 får et indhak i toppen af skærmen eller ej. Alle er dog enige om, at telefonen får Samsungs velkendte buede display – og at rammerne i top og bund bliver meget små.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Linkedin bliver sjovere at bruge