5-i-1 box alle bør have i lommen

Nu får WhatsApp reklamer

Facebooks succesrige datterselskab WhatsApp indleder november med to meget vigtige nyheder til sine omkring 1,5 milliarder brugere verden over.

Den mest synlige ændring i WhatsApp er, at der kommer reklamer. Den populære besked-app, som Facebook købte i 2014, har hidtil været annonce-fri. Modsat Instagram og Facebook selv.

For fire år siden betalte Facebook 125 milliarder kroner (19 mia USD) for WhatsApp, der dengang havde 450 millioner brugere. Det tal har Mark Zuckerbergs marketing maskine mere end tre-doblet siden.

WhatsApp’s to grundlæggere Jan Koum og Brian Acton har nu forladt skuden på grund af uenighed med Facebooks topledelse. Formentlig har reklamer været et af de store stridspunkter.

Mange mennesker bruger flere sociale medier – blandt dem WhatsApp med telefonrøret som logo.

Med stifterne ude af vagten har Facebook fri adgang til at lægge skræddersyede reklamer i app’ens ”Status”, hvor brugerne deler tekster, billeder, videoer og GIF’er. De forsvinder alle automatisk efter 24 timer – ligesom i Stories på Snapchat og Instagram.

Selvfølgelig har det været en torn i øjet på Facebooks topledelse og ejere, at koncernens næststørste sociale medie slet ikke genererede en indtægt. Modsat Facebook, der tjener milliarder på at sælge skræddersyede reklamer.

WhatsApp vil ikke fortælle, hvornår annoncerne begynder at rulle ind. Men siden Facebook fortæller det offentlig nu, kan det ikke vare længe, inden det sker.

WhatsApp har mange trofaste brugere. Derfor bliver det spændende at se, hvordan de reagerer på, at det gamle løfte om en reklame-fri app nu bliver brudt. Vil det mon skabe en masse-udvandring? Næppe, hvis Facebook indfører annoncerne stille og roligt – og ikke straks overfylder WhatsApp med ”gode tilbud til dig”.

WhatsApp sletter gamle data
Den anden vigtige nyhed for WhatsApp brugere er, at det sociale medie sletter alle gamle fotos, tekster og back-ups den 12. november.

Ændringen gælder især Android brugere af WhatsApp, hvis op til 15 GB data helt automatisk lagres i skyen hos Google Drive.

På sin FAQ-side skriver WhatsApp, at alle back-upper, der er ældre end ét år gamle, vil blive fjernet fra Googles cloud service pr. den 12. november. Det drejer sig både om billeder, videoer og hele chat-forløb fra WhatsApp.

Den gode nyhed er, at fra den dato og frem vil WhatsApp back-upper ikke længere blive regnet som forbrugt plads på Google Drive. Brugerne får reelt set mere plads i fremtiden. Desuden kan man undgå at få slettet sine gamle back-ups ved blot at fornye dem.

WhatsApp lagrer ikke kun back-upper på Google Drive ude i skyen, men også i Android telefonernes egen hukommelse. Derfor bør ændringerne om en uge ikke føre til katastrofer.

Under alle omstændigheder bør WhatsApp brugere tjekke deres indstillinger inden da. Det gør man under app’ens menu punkterne “Backup” og ”Chat Backup”….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5-i-1 box alle bør have i lommen