MW07 er luksus lyd i øret

Fra offline til online og retur

Alle kender Amazon som verdens største online butik. De fleste har nok købt hos Amazon, selvom det i dag enten foregår via gigantens tyske, engelske eller amerikanske hjemmeside.

En dansk Amazon er endnu ikke åbnet. ”Endnu”, fordi det formentlig vil ske meget snart. I givet fald i et nordisk set-up med et stort fysisk varehus i Sverige, som også skal servicere de nordiske lande med varer og hurtig levering.

Mange danske detailhandlere ryster allerede i bukserne for, at det vil ske. Uanset, hvor Amazon har åbnet i verden, har den alsidige online kæmpe taget store markedsandele. Det vil uden tvivl også være tilfældet i Danmark, hvor over halvdelen af forbrugerne køber tøj, sko og elektronik gennem udenlandske webshops som tyske Zalando, kinesiske Wish – og amerikanske Amazon.

I år vil danskernes online forbrug stige med 23 pct. til 133,5 milliarder kroner, viser en undersøgelse fra analyse firmaet YouGov og betalings-tjenesten Dibs, der er en del af det mere kendte Nets.

Amazon er meget mere end en webshop i dag. (Infografik: Statista.com)

Amazon er imidlertid meget mere end en webshop med egne produkter og billige tilbud på andres. Det viser denne nye infografik fra Statista, der giver et overblik over Amazons fordeling af sin omsætning.

Online butikken er t den klart største i Amazon imperiet. Den vokser fortsat -med 10 pct. i det seneste, netop overståede regnskabskvartal, hvor Amazons webshop alene solgte for 29,1 milliarder USD. Det svarer til næsten 196 milliarder kroner.

Men Amazon er meget mere, og den klassiske online butik udgør stadig mindre af Amazon koncernens totale omsætning. Den udgør nu ”kun” 51 pct, hvor den stod for 60 pct. bare for et år siden.

Amazons næststørste ”cash cow” er at fungere som salgs-platform andre virksomheder. De kan bruge Amazons marketing maskine og logistik mod at betale f.eks. 30 pct. i kommission til Amazon.

Amazons nyeste påfund er Go supermarkeder, hvor traditionelle kasse-apparater er helt forsvundet.

Det gør især kinesiske fabrikanter meget gerne, og omkring 20 pct. af de ”eksterne” forhandlere, man møder på Amazon i dag, kommer fra det store land i Østen.

Amazons tredje store ben hedder AWS – Amazon Web Services – og det gør Amazon til verdens største udbyder af cloud services. Eller på godt dansk lagerplads på internet.

F.eks. hentede Amazon i juli, august og september over 10 milliarder dollars ved at fungere som salgs-platform for andre. I Danmark er Microsoft klart den største i den forretning, men de danske magtforhold ventes at ændre sig snart.

Amazon er nemlig på vej med egne store datacentre i Sverige, som også skal betjene danske virksomheder og den offentlige sektor med sky-baserede services. Så forsvinder et af de danske skeptikeres indvendinger om, at de ikke af sikkerheds-mæssige og psykologiske grunde vil lagre vitale data fysisk langt borte – f.eks. uden for EU eller i USA.

Amazon er verdens nummer ét i stemme-styrede højttalere via sin digitale Alexa assistent. Via den kan man f.eks. tale til sin Amazon mikrobølge ovn og bestille en ny omgang popcorn.

Amazon er også abonnements-baserede online services som f.eks. Amazon Music eller Amazon Prime, der konkurrerer direkte med Netflix, Google, Apple, YouSee, Viaplay eller Spotify. Amazon Prime alene har over 100 millioner medlemmer i dag.

Denne del af Amazon er stadig relativ lille i omsætning – 3,7 mia. USD i tredje kvartal – men den vokser med 51 pct og kan derfor hurtigt blive stor og betydningsfuld.

Den helt store vækst motor – plus 133 pct – hos Amazon ligger dog et andet sted. Faktisk uden for Amazons domæner på internet. Det er fysiske butikker, som mange mener er et skridt tilbage – men som Amazon ser ud til at få gjort til en succes. Gennem en smart kombination af online og offline handel.

Det nyeste påfund er kassedame-løse supermarkeder, som Amazons topchef Jeff Bezos naturligvis kalder ”fremtidens shopping”. Tre Amazon Go butikker er foreløbig poppet op i San Francisco, Chicago og Seattle, men mange flere kommer i de næste par år. Også uden for USA.

Amazon er USA’ næststørste private arbejdsgiver, men ny teknologi med robotter trænger sig på alle steder i den enorme koncern.

Supermarkeder, hvor folk selv skanner deres varer ind og betaler med kreditkort i automater, kender vi for længst i Danmark. Alle de store kæder har eller eksperimenterer stadig med det. Amazons idé går dog et par skridt videre.

Amazon vil nemlig udnytte sin knowhow fra online handel, logistik og computere til at bygge supermarkeder, hvor man stort set ikke vil se levende personale. De eneste mennesker, man ser i Go butikkerne, er travle kunder.

Hylderne i fremtidens fysiske Amazon butikker vil blive fyldt op af robotter. Hele købs-forløbet vil være elektronisk. Lige bortset fra, når kunden tager varen fra hylden og lægger den ned i sin indkøbskurv.

Det registrerer Amazons it-systemer automatisk og “skriver” det op på kundens regning. Kunden har butikken nemlig for længst genkendt enten på dennes ansigt eller på et ”medlemskort”, som brugeren skanner ind ved butikkens indgang.

Når varerne er købt, behøver kunden ikke at skanne den ved udgangen, sådan som vi kender det fra en del danske supermarkeder. Det er for længst gjort trådløst af Amazons systemer. Købsbeløbet bliver automatisk trukket fra kundens konto, eller han/hun kan bruge sin mobiltelefon, sit smartwatch eller sit kreditkort til at ordne pengesagerne.

Amazon begyndte i sin tid (i 1994) som en ganske almindelig boghandel, hvor ejeren, Jeff Bezos, mente, at der var bedre business i at sælge bøgerne på det nye internet. Siden er Amazon bare vokset og vokset – og vender nu efter 24 år tilbage til den traditionelle detail handel med fysiske butikker. Ud over det nye Go concept har Amazon nemlig også købt den amerikanske supermarkeds kæde Whole Foods Markets og åbnet bogbutikker igen i den virkelige verden….

 

https://www.statista.com/chart/15917/amazon-revenue-by-segment/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MW07 er luksus lyd i øret