Fra offline til online og retur

Forældre bekymrede over børn online

Flere og flere børn og unge sætter sig til rette foran computer skærmen, når skoledagen er slut – eller de hiver smartphonen frem i alle pauser og frikvarterer.

96 pct. af alle danske teenage drenge dyrker computerspil – og næsten halvdelen hver eneste dag (49 pct). Dertil kommer flere timer om dagen i sociale medier og andre online fora.

Mens børn og unge er travlt optaget af at kæmpe mod fjender i den virtuelle verden eller uploade de seneste selfies, gruer deres forældre for de virkelige farer, som deres efterkommere kan blive udsat for, når de færdes på internet.

Hver femte forælder (19 pct) med børn i alderen fem til 17 år føler således, at de unge ikke har tilstrækkelig viden til at begå sig sikkert på nettet. Kun en tredjedel mener, at børnene har nogenlunde viden om farerne.

Det viser en ny danske undersøgelse, som YouGov har lavet for bredbånds-udbyderen Stofa. Analysen med over 2.000 interviews afslører samtidig, at der er god grund til bekymring.

20 pct af forældrene svarer nemlig, at de har oplevet, at deres børn blev udsat for digitale trusler. Det kunne være kontakt med fremmede voksne, digital mobning, offentliggørelse af private billeder, malware angreb eller identitets-tyveri.

Det er også disse former for farlige online erfaringer, som danske forældre frygter mest, når de ser deres børn surfe rundt på internet:

  • 54 pct er bange for kontakt med fremmede voksne
  • 47 pct. frygter digital mobning
  • 29 pct. offentliggørelse og misbrug af private fotos
  • 27 pct. gruer for, at børnene rammes identitets-tyve
  • 16 pct. er bange for virus angreb og malware.
  • 12 pct. frygter ingen af disse ting
  • 8 pct. svarer ved ikke.

Tidligere i år udførte Stofa et eksperiment, hvor man lod seks bedstemødre hacke deres børnebørn gennem såkaldte ”phishing mails.” Formålet var at gøre børnene opmærksomme på, hvor let det er at blive hacket, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Fire af de seks bedstemødre lykkes faktisk med at få adgang til deres børnebørns private informationer!

Syv gode råd til forældre
Stofa har sammensat syv gode råd, der kan hjælpe forældre med ivrige online børn. De fleste vil allerede have oplevet uheldige ting på internet. Ellers kommer de nok til det:

  • Spørg ind til dit barns færden på nettet. For eksempel om, hvem barnet spiller og chatter med. Prøv at lytte interesseret i stedet for at skælde ud og komme med formaninger.
  • Prøv at deltage i dit barns computerspil – bedst sammen med din søn eller datter. Snak om, hvad der sker på skærmen undervejs.
  • I nogle spil-apps kan man slå chat funktionen fra.
  • Snak med dit barm om, hvad man skal gøre, hvis man oplever noget ubehageligt på nettet.
  • Dæk computerens eller skærmens kamera over med tape eller et klistermærke, der er beregnet til computere, tablets og telefoner. På den måde kan dit barn ikke blive overvåget uden at vide det.
  • Lån ikke dit kreditkort eller din NemID til barnet. Det kan bruges til at slippe udenom alders-begrænsninger, og børnene kan uden at vide det komme til at købe dyrt ind online.
  • Tag eventuelt initiativ til en forældre-dialog om emnet på dit barns skole.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra offline til online og retur