Kalkulator er også en mobil

Er der forskel på iPhone og Android ejere?

Selvfølgelig er det et spørgsmål om noget, der kunne minde om religion. Ligesom Mac- og Windows-brugere forsvarer deres valg af computer platform med næb og kløer og mange tillægsord, er der forskelle på de mennesker, som køber iPhone eller Android telefoner.

Eller er der?

Mange vil jo nok mene, at den væsentligste forskel er, at iPhones og MacBooks er trendy. De er – om noget – udtryk for moderne urban livsstil. Måske især hos kvinde-kønnet.

Android køber derimod mennesker, der gerne vil have en mere solid og teknologisk udseende smartphone. Og som i øvrigt ikke vil betale flere tusinde kroner ekstra for at få æble-logoet på deres mobil eller laptop.

I USA har analyse firmaet OnePoll nu gennemført en undersøgelse for pris-sammenlignings-siden Slickdeals. Formålet var at finde ud af, hvor store forskelle der er på iPhone- og Android-brugere. I deres væremåde, livsstil, sociale baggrund osv.

Ifølge den nye analyse fra USA er der forbløffende store forskelle på iPhone og Android brugere.

Undervejs er godt 2.000 amerikanere blevet interviewet – halvdelen fra hver lejr. Resultaterne er vældigt interessante, selvom man nok ikke bare kan overføre dem til danske forhold.

Analysen afslører f.eks, at iPhone brugere kigger over en time længere på deres telefon end Android ejere. 4 timer og 54 minutter i døgnet mod 3 timer og 42 minutter.

I løbet af de timer pr. dag tager en gennemsnitlig iPhone bruger 12 selfies. Android mennesket er knap så egoistisk og nøjes med at skyde syv selv-portrætter.

Den typiske iPhone ejer skriver og sender 58 sms i løbet af en dag. Kollegaen med Android mobilen under det halve – 26 styk. Bemærk, at denne sammenligning bygger på SMS – ikke meddelelser eller beskeder generelt.

Katte er i højere kurs hos Android brugere. iPhone ejere har til gengæld hunde som deres klare favorit som kæledyr.

OnePoll har således ikke spurgt om anvendelser af f.eks. Facebook Messenger, WhatsApp eller Snapchat. Her kunne jeg godt forestille mig, at tallene vil se noget anderledes ud. Måske sågar med Android folket i teten.

Når unge iPhone mennesker skal tilbringe en weekend aften, vil de helst være ude i byen og hygge sig med vennerne. Android brugerne foretrækker at ligge på sofaen og se tv, en film eller læse en bog.

Ifølge analysen er Android ejere typisk fattigrøve sammenlignet med iPhone folket. I hvert fald er det tilfældet i USA, Mennesker med en Apple telefonn tjener i snit 53.251 USD eller ca. 358.000 kroner om året. Har man en Android mobil er det kun 249.000 kroner (37.040 USD).

De flere gysser på bankbogen betyder selvfølgelig, at iPhone brugere kan tillade sig lidt mere. De tager f.eks. på ferie-rejser fire gange om året mod kun tre hos dem med Android telefon.

iPhone ejeren spenderer over dobbelt så mange penge om måneden på makeup og dufte end den typiske bruger af en Android telefon.

 

Den højere løn viser sig også i tøj-budgettet. Den typiske iPhone ejer køber for næsten dobbelt så mange penge nyt tøj om måneden som kollegaen med en Android mobil i lommen. Mere præcist 117 USD om måneden (ca. 788 kroner) mod 62 USD (420 kr).

Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om nye elektroniske gadges og tilbehør. Her er forskellen faktisk endnu større. 100 dollars om måneden mod lige over 50.

Helt markant er forskellen så, når analytikerne kigger på luksusvarer som make-up og parfume. Den gennemsnitlige iPhone bruger spenderer 557 kroner om måneden på at se pænere ud og dufte bedre – Android ejeren kun 272 kroner. Måske det bekræfter, at iPhones især købes af kvinder.

iPhone ejere fortæller til OnePoll interviewerne, at de har fem tætte venner i gennemsnit. Android brugerne holder sig tilsyneladende mere for sig selv eller nøjes med færre og rigtigt gode venner – tre.

Den typiske iPhone ejer sender mange flere sms om dagen end en Android bruger.

Har man en iPhone, elsker man hunde. 50 pct. foretrækker vuffer, mens 19 pct. helst vil have en kat. Hos Android menneskene er der en større andel af katte-elskere (26 pct). 44 pct. vil have hund.

Film-genrer kan de to mobiltelefon lagre heller ikke blive enige om: iPhone ejere vil helst se horror, drama og romantiske film, mens Android brugere går efter thrillers, action og adventure.

Endelig til sidst tv-serierne. Her er der heller ingen overensstemmelse mellem iPhone og Android menneskene. iPhone ejere tænder for tv for at se f.eks. ”Game of Thrones”, ”Greys hvide verden” eller ”The Walking Dead”. Android brugerne vil hellere se ”Law & Order”, ”NCIS” eller ”Saturday Night Live” showet.

Kan I genkende jer selv i disse beskrivelser….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalkulator er også en mobil