Her er de mest populære apps til Android

Twin Peaks ligger i Struer

For et år siden introducerede Bang & Olufsen et kreativt samarbejde med multi-kunstneren David Lynch, som danskerne nok bedst kender fra den legendariske tv-serie ”Twin Peaks”.

I 2017 var samarbejdet mellem Lynch og B&O meget eksklusivt. Det bestod nemlig af kun 30 Lynch udsmykkede Beoplay A9 højttalere. Det er de danske højttalere udformet som en satellit-skål på ben.

Nu er kooperationen udvidet betydeligt. Den inkluderer både Beoplay M5, P3 og A9 højttalere, der stadig produceres i små antal. Hver højttaler bærer således David Lynch´ autograf.

B&O’s karakteristiske Beoplay A9 højttaler udformet som en satellit skål er en af de produkter, som David Lynch har kastet sin kreative kærlighed på.

 

 

Motiverne er hentet fra Lynch’ ”War Between the Shapes” malerier og fra de såkaldte Paris Suite litografier, der stammer helt tilbage fra 1970’erne.

De Lynch-udsmykkede Beoplay P2 og M5 vil blive solgt via udvalgte butikker. Beosound Shape og Beoplay A9 kan købes i Design Store hos Museum of Modern Arts i New York i perioden fra den 10. oktober til den 11. november.

Alle Lynch højttalerne kan også dukke op i B&O pop-up butikker….

Nu laver Lynch også bærbar lyd for B&O – Beoplay M5.

Hvis man vil have en højttaler, der er kunst – er Beosound P2 et godt bud.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de mest populære apps til Android