Når en laptop bliver lækker

Kører nyt Huawei ur i syv dage?

Når Huawei om 14 dage løfter sløret for sin nye Mate 20 generation af smartphones i topklasse, vil den store kinesiske fabrikant sandsynligvis have en mindre nyhed med på scenen. Mindre kun i størrelse, men bestemt ikke i nyhedsværdi.

Huawei vil nemlig også præsentere sit nye Watch GT ur, der omsider har fundet en løsning på de smarte ures store problem – spilletiden.

I dag er det helt almindeligt, at et smartwatch skal lades op mindst én gang i døgnet, hvis det bruges flittigt med musik streaming, fitness målinger og GPS i gang. Præcist som moderne mobiltelefoner.

Hvis rygterne taler sandt, får Huawei Watch GT en ny type batteri med 470 mAh kapacitet, der skal kunne køre helt op til 14 dage på en opladning. Hemmeligheden skulle lige i dels Huaweis egen teknologi – dels i den helt nye Snapdragon 3100 processor, som Qualcomm præsenterede for nogle få uger siden.

Ligesom ved bilfabrikanternes angivelser af benzin forbrug skal man nok tage disse informationer med en spand salt. Rent teoretisk kan det godt være, at Huawei uret kan holde sig kørende i to uger, men så er det med de fleste funktioner slukket det meste af tiden. Har man skærmen tændt hele tiden – ”always on” – falder driftstiden til det halve. Og bruger man GPS, kører man kun 20 timer på en opladning.

Det tyske fagblad WinFuture mener, at Sport udgaven af Huawei Watch GT kommer til at se således ud.

Huawei Watch GT kommer i to varianter – begge med runde displays som på et klassisk armbåndsur. Den ene udgave skal hedde Classic/Fashion og have flere farver. Den anden er Sport med sort fremtræden og en krone i sølv.

 

Skærmen er på 1,4 tommer og 454 gange 454 punkter i opløsning. Den er selvfølgelig touch følsom, men Huawei forsyner alligevel det nye ur med to knapper på siden. Formentlig fordi det er hurtigere og mere sikkert at trykke på en knap for at få en funktion aktiveret – end med fingerspidsen på et display.

Huawei Watch GT indeholder både GPS og NFC – sidstnævnte til trådløs betaling. Uret vil også være vandtæt – i hvert fald Sport udgaven. Den skal kunne bruges til al slags idræt og motion – inklusive svømning, roning, surfing og sejlsport.

Styresystemet bliver uden tvivl Googles Wear OS, der giver adgang til tusinder af apps og udskiftelige skærm layouts. Desuden sikrer det kompatibilitet med både iPhone og Android telefoner.

Priserne gættes på at blive mellem 190 og 229 euro. Det vil nok kunne oversættes til mellem 1.500 og 1.800 kroner – formentlig lidt højere på grund af den danske moms….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når en laptop bliver lækker