Hvor bor EU’s bedste hjerner?

Gillette bliver helt hot

The Heated Razor er det nyeste påfund fra verdens største fabrikant at barber-skrabere og barber-maskiner – Gillette.

Efter flere årtier, hvor skraberne bare fik det ene ekstra skæreblad efter hinanden, er det nu tiden til at finde på noget nyt.

Alverdens mænd med glat-barberede ansigter kan ikke længere lokkes så let med reklame argumenter om fire eller fem laser-skærpede blade, der giver en endnu tættere fjernelse af de stive hår end skraber-modellen fra sidste år.

Gillette griber i den forbindelse tilbage på gammelkendt viden hos herrefrisørerne. Eller barberer, som de hed dengang:

Varm ansigtshuden op med en fugtig vaskeklud, inden kniven trækkes igennem. I dag er selve kluden ikke nødvendig. Gillette opvarmer barber-bladene elektronisk. Man skal bare trykker på en knap på den nye skraber.

Gillette ledsager selvfølgelig også sin nyhed med tal, der underbygger behovet for netop en Heated Razor: 54 pct. af mænd holder f.eks. deres skraber under varmt vand inden barberingen. 47 pct. barberer sig først efter et varmt bad. Og 15 pct. bruger en varm vaskeklud ligesom hos barberen.

Desuden fortæller Gillette, at 79 pct. af herrerne gerne vil have, at barberingen er en behagelig oplevelse. Hvem er de masochister, der udgør de andre 21 pct?

Næsten halvdelen barberer sig under den varme bruser eller lige efter. Så er ansigtshuden nemlig varmet op og fugtig, hvilket får skraberen til at glide bedre gennem skægget.

Rent design-mæssigt minder The Heated Razor om tidligere års Gillette skrabere. Den kommer dog med en trådløs dok, ligesom vi kender det fra elektriske tandbørster. Batteriet, der varmer barber-bladene op, skal helst have ny energi med jævne mellemrum. Gillette siger efter hver femte eller sjettet barbering.

Når den nye skraber er tændt, når den op på drifts-temperatur på mindre end sekund. Temperaturen kan man vælge i to trin – 45 eller 50 grader Celsius. Varmen fordeles ud på en lille bjælke foran selve barberbladet. Det rører huden før selve skære-bladet og kan på den måde forberede ansigtet på, at nu kommer der en skarp kniv, som fjerner de uønskede skægstubbe.

Den nye skraber er vandtæt, og dens hoved kan vippes i alle retninger for at kunne følge ansigtets konturer. Det er præcis det samme som på Gillettes øvrige moderne skrabere uden varme i.

Ligesom en elektrisk tandbørste anbringes Gillettes nye hotte skraber i en oplader-dok.

Regn dog ikke med, at den nye Heated Razor bliver klar til årets julehandel. Det er ellers Gillettes normale taktik. For hvis man ikke kan finde på andet at give manden eller farmand i julegave, kan man altid pakke en ny skjorte, et par sokker, en flaske after shave eller en ny barberskraber pænt ind i papir med sløjfe på.

Som noget helt nyt og usædvanligt har Gillette sendt den varme skraber ud til bedømmelse på internet. Eller rettere – Gillette tilbyder The Heated Razor via iværksætter portalen Indiegogo.

Det er ikke, fordi Gillette mangler penge. Snarere er det, fordi online portaler som Indiegogo og Kickstarter giver mulighed for at få et direkte feedback fra kunder og marked, der er god at have i den sidste periode før den endelige produktion af en ny vare.

The Heated Razor ventes at blive lanceret officielt til februar næste år. Udsalgsprisen bliver 169 USD eller ca. 1.100 kroner. Forudbestiller man lige nu via Indiegogo, fås den hotte skraber til 144 USD eller ca. 930 kroner….

For mange starter dagen med en morgen tortur, der let bliver til et blodbad.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor bor EU’s bedste hjerner?