Li-ion batterier bliver mindre farlige

Samsung giver bedre lyd til tv

Da Samsung købte den amerikanske Hi-Fi gigant Harman International sidste år, var der en del mennesker, som undrede sig. Ville verdens største fabrikant af tv nu også være klodens største i god lyd?

Det er næppe målet, og vi kommer nok heller ikke at se, at JBL’s berømte højttalere, AKG’s hovedtelefoner eller Harman Kardons surround receivere får Samsungs logo på fronten.

Til gengæld er der god mening i, at Samsung køber sig til audio ekspertise udefra, når det nu aldrig er lykkedes at overbevise publikum uden for Sydkorea om, at Samsung kan levere andet end gennemsnitlig god lyd. Langt fra Hi-Fi.

I de senere måneder har vi nu set konkrete eksemplar på Samsungs planer med Harman. Koreanernes dyreste Galaxy telefoner kan f.eks. leveres med øretelefoner af meget høj kvalitet fra Harmans tyske datterselskab AKG.

Tyskerne kendes måske bedst for professionelle mikrofoner, hovedtelefoner og højttalere til lydstudier, radiostationer og tv-selskaber. Samsung telefoner og tablets kan samtidig gøres bedre til musik, når AKG tuner deres indbyggede forstærkere og højttalere.

De nye Samsung soundbars er forsynet med højttalere, der spreder lyden både ud til siderne og opad. På den måde kan vægge og lofter udnyttes til at reflektere lyden fra f.eks. biograffilm, musik videoer og koncert optagelser på ens tv.

Trin tre kommer nu, hvor Samsung udnytter Harman Kardons velanskrevne navn i Hi-Fi kredse. Det sker med to nye soundbar højttalere til anbringelse under tv’et. De vil blive markedsført både som Samsung og Harman Kardon produkter. Bare gennem forskellige salgskanaler.

Samsungs nye HW-N850 og HW-N950  får officiel Europa premiere på den store IFA udstilling i Berlin i begyndelsen af september. De skal levere langt bedre lyd, end vi er vant fra Samsung. Nyhederne kommer formentlig i butikkerne senere i september, så alle kan afprøve, om Samsung navnet nu også står for Hi-Fi kvalitet.

Begge de nye soundbars er forsynet med Dolby Atmos og DTS:X, som skal sikre en bred og 3-dimensionel biograflyd til ens tv-udsendelser og Netflix film. Begge indeholder også højttaler enheder, der spreder deres lyd ude i siden og opad for at videregive den rette audio atmosfære.

Samsung HW-N950 er den store variant med fire højttaler enheder og to separate trådløse bokse, så man kan opnå fuld surround lyd. Samsung/Harman nyheden kan spille i op til 7-1-4 kanaler – det største antal, man kan få i nogen soundbar på markedet.

Samsung HW-N850 er den lidt mere beskedne udgave. Den har kun to mellemtone/diskant enheder og en subwoofer i midten. Denne soundbar kan levere lyd i 5-1-2 kanaler.

Harman Kardon har aldrig hørt til de billigste. Det er heller ikke tilfældet med de to nye soundbars, der skal sælges under Samsung navnet. HW-N850 skal således koste 7.990 kroner. Storebror 950 skal man af med 12.990 kroner for….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Li-ion batterier bliver mindre farlige