Vi æælsker luksus telefoner

Instagram slår Snapchat klart

Flere danske medier har i de senere dage været ude med profetier om, at Facebook nok snart ville være færdig. Gammel, slidt, reaktionær og uden vækst, hedder det om verdens – og også Danmarks – ubestridt største sociale medie.

Facebook skal nok eksistere i mange år endnu. Spørgsmålet er snarere, hvem der bliver den nye stærke nummer to i sociale medier. Måske endda Facebooks afløser på længere sigt.

Snapchat lå længe og lurede på den position. Faktisk var Snappen allerede nummer to i Danmark sidste år. Med en markedsandel på 22 pct. Facebook har 63 pct – ifølge Danmarks Radios medie-research.

Udviklingen i brugertal på Instagram og Snapchat. (Infografik: Statista.com)

Den plads står Snapchat til at miste efter de senere ugers nedtur – og meddelelse om, at tre millioner brugere på verdensplan har forladt Snappen. Det er første gang nogensinde, at Snapchat er gået tilbage i brugertal – og så vidt jeg husker – også første gang, at et af de store sociale medier har negativ vækst.

Tidens helt store vinder i kapløbet er Instagram. Facebooks billed-fokuserede medie har fået sit helt store gennembrud i de seneste par år. Alt for få i pressen har bare opdaget det. Store danske medier har haft for travlt med at finde negative overskrifter og Facebook – og samtidig tale Snapchat frem som det eneste seværdige.

Måske bortset lige fra gode gamle Twitter, der i Danmark stort set kun bruges af mediefolk, politikere, samfunds-debattører og offentlige tjenester som politiet, der gerne vil i kontakt med journalisterne.

Instagrams enkle design og nemme brugerflade appellerer til et langt større publikum end Snapchats ofte forvirrende betjening. Derfor marcherer Instagram frem og har for længst passeret en milliard brugere. Snapchat står helt stille ved lige under de 200 millioner.

I en periode gik der vildt sport i at tage billeder af den, mad man får serveret – og så vise billederne på Instagram. Flere restauranter tilbyder ligefrem guider til, hvordan man tager de bedste “foodies” i deres lokaler og belysning.

Det er korrekt, at Instagrams succes bl.a. bygger på, at man har kopieret – lad os bare kalde det ”tyvstjålet” – flere af Snapchats ideer. Men omvendt har Instagram været meget bedre til at markedsføre Stories funktionen end Snapchat selv.

Alene brugertallet på Instagram Stories, der blev lanceret for to år siden, er i dag 110 millioner større end på Snapchat i det hele taget. 400 millioner mod Snapchats 188 mio. daglige brugere.

I dag er det tvivlsomt, om Snapchat nogensinde kan konkurrere med Facebooks fire store platforme – Facebook selv, Instagram, WhatsApp og Messenger.

Hvem andre kan? Måske kun de kinesiske sociale platforme, som stort set kun findes i Kina selv – hvor Facebook og co er udelukket. Den største kineser – WeChat – har i dag over én milliard brugere….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi æælsker luksus telefoner