Galaxy Note9 er her nu - uden de store overraskelser

Elektronisk deo til dine sko

De fleste kender til sure tæer. F.eks. den stærk ost lignende odeur,  der stiger op fra sneakers, støvler og almindelige sko, når man har haft dem på en hel dag på kontoret eller efter en god løbetur. Lugten skyldes giftige bakterier, der hygger sig på skobrugerens svedende fødder.

Mange forsøger sig med særlige såler i skoene, der skal kunne absorbere den varme fugt. Andre prøver at fjerne det værste ved at vaske deres fødder med anti-bakteriel sæbe.

Det bedste råd er måske i virkeligheden at lade være med at bruge de samme løbesko hele tiden. Desuden råder gode skofabrikanter, at man skifter fodtøj hver dag – eller endnu bedre flere gange om dagen. Det skåner både sko og fødder.

Japanske , som de fleste kender fra tv, barbermaskiner, stereoanlæg og kameraer, forsøger sig nu med en helt fjerde løsning. Panasonics nye MS-DS100 er en elektronisk sko-deodorant

Når den nye gadget er placeret i et par sko, begynder den at udsende ion partikler med hydroxide elementer ud i skoene. De kommer fra seks små ventiler, der skal kunne rense skoene fuldstændigt for indelugtende stank og efterlade dem med en kemisk friskhed uden brug af kemi.

Panasonics sko-renser fylder 170 gange 92 gange 246 mm og kan enten køre på batteri eller forbundet til en stikkontakt. Ligefrem hurtig er MS-DS100 ikke. En normal rense-proces tager fem timer. Skal skoene have den helt grundig ”deep cleaning” omgang, varer det syv timer.

Meget fornuftigt anbefaler Panasonic derfor, at man sætter den lydløse sko-rensning i gang, inden man går i seng. Så er skoene friske og klar til brug igen næste morgen.

Ifølge Panasonic koster hver rensning mindre end én yen at gennemføre – det er ca.   kroner. Brugen af yen i sit marketing materiale mere end antyder også, at MS-DS100 først og fremmest skal sælges på det japanske marked. Som om det kun var mænd fra solens land, der har sure tæer.

Panasonic nyheden kommer i japanske forretninger fra den 20. september. En pris er ikke offentliggjort endnu. Heller ikke, om den elektroniske sko-duft-renser kommer til salg i Europa og Danmark. Her er der ellers masser af svedende fødder at hjælpe….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Note9 er her nu - uden de store overraskelser