God mobil for under 1.100 kr.

3 og Telia kappes på Smukfest

De store danske musik festivaller samler hver sommer hundrede-tusinder af mennesker til god musik, hygge, flirt og masser af bajere. I år har sol og varme været en ekstra bonus.

Uden at de mange glade deltagere måske har opdaget det, er festivallerne også et kapløb mellem sponsorer. Mange kappes om at købe sig ind i varmen. I år kunne de se ud, som om festivallerne er en slagmark mellem teleselskaberne.

3 havde rettighederne på Roskilde og har også rullet otte ekstra master op på Smukfest i Skanderborg, der åbner her i eftermiddag. Masterne skal hjælpe de 50.000 besøgende med at uploade billeder til sociale medier og surfe på nettet i samme hastighed som derhjemme i lejlighed, hus eller på værelse.

Filme og tage billeder er det vigtigste for mobiltelefon brugerne, når de er på festival. Det viser en ny analyse fra teleselskabet 3.

Smart Telia Locator app
Også 3’s konkurrent Telia har opsat ekstra master i forbindelse med Smukfest, så efterhånden må det være svært at finde træerne i Skanderborg blandt alle de telemaster, som er sat op til glæde for gæsterne. Man skulle næsten tro, at mobiler var vigtigere end musikken.

Telia har også lanceret en smart Locator app, der skal gøre det nemmere at finde rundt på festivallen – og ikke mindst finde hinanden blandt 50.000 andre. Allerede inden Smukfest er officielt åben, har 7.000 deltagere downloadet den gratis Telia Locator app.

Telia Locator er udviklet i samarbejde med svenske StageCast. Via app’en kan man finde sine venner – og de dig. Man kan mærke og ”geo-tagge” sit telt, så man altid kan finde tilbage til sin soveplads i det sædvanlige virvar på en musikfestival.

Telia Locator giver også et fint overblik på mobilens skærm over, hvor scenerne ligger i bøgeskoven. Klikker man ind på en scene, kan man se alle de billeder og videoer, som andre festival gæster har delt. Selvfølgelig kan man også uploade sine egne.

Ud over den spændende nye app tilbyder Telia igen år gratis opladning af festival deltagernes telefoner på Telias Mobil Hoteller. Hvor de ligger i bøgeskoven, kan man bl.a. se på Telia Locator.

Så meget bruger de ”smukke” mobilen
Målinger, som teleselskabet 3 foretog på Smukfest i 2017, viser, at mobilbrugerne har meget, meget travlt under festivallen. Og ikke kun med at lytte til musik, flirte med andre eller drikke kolde øller.

Alene i 3’s netværk blev der brugt 15,9 terabyte data (TB) under festivallen. Det svarer til en uafbrudt HD streaming af Netflix i 294 døgn! Og det her var alene i 3’s mobile net. Tager man forbruget med hos de andre teleselskaber, vil det blive meget større.

De 15,9 TB var hele 24 pct. mere end under festivallen i 2016. Også i de kommende dage venter 3 en voldsom stigning. I år vil der uden tvivl blive sat en ny rekord.

3 har placeret mobilmaster både højt og lavt i Skanderborg. Modsat Roskilde ligger Smukfest i et kuperet terræn med mange træer. Man kan derfor finde senderne både i skovbunden og højt oppe i trækronerne.

Lille telt på marken dér – hvilket et er mit? Via geo-tagging kan man finde sin logi for natten via Telia Locator app’en.

Billeder og venner det vigtigste
Sammen med analysefirmaet Userneeds har 3 forsøgt at finde ud af, hvad der er det vigtigste for de mange danskere, der indtager sommerens festivaller.

Her er en top 5-liste over, hvad festivalgængerne bruger mobilen mest til:

  1. Filme eller tage billeder – 54,4 pct.
  2. Ringe til/skrive med venner på festivallen – 50,4 pct.
  3. Ringe til/skrive med personer uden for festivallen – 43,5 pct.
  4. Holde sig up-to-date med ting på festivallen – 24,5 pct.
  5. Uploade til eller skrive i sociale medier – 22,0 pct.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God mobil for under 1.100 kr.