Her er briternes Top-15 på internet

Spotify stikker af fra Apple Music

Da Apple lancerede sin streaming tjeneste Apple Music i juni 2015, mente mange, at det snarere ville være et spørgsmål om ”hvornår” end ”hvis”, at æblet ville overhale Spotify.

Apples kombination af en enorm pengetank, en velsmurt marketing maskine og en installerede base af hundreder af millioner iPhones og iPad ville rulle de succesrige svenskere fra Spotify som en amerikansk kampvogn.

Sådan er der slet ikke sket. Tværtimod har Spotify formået at øge sit forspring til Apple Music. For et par år siden var afstanden mellem de to på 20 millioner. I dag er den på 40 millioner abonnenter, viser netop offentliggjorte tal.

Siden maj har Spotify fået otte millioner nye brugere, så antallet nu er oppe på 83 millioner betalende abonnenter på verdensbasis. Dertil kommer de mange gratister, som accepterer at høre reklamer mellem melodierne. Deres antal er vokset med 40 pct.

(Infografik: Statista.com)

Spotify forklarer den store fremgang med sit Premium for Family tilbud, hvor hele familien får rabat fremfor, at hvert medlem tegner sit eget abonnement. Forskellen er 149 kroner om måneden for en familie, mens et individuelt abonnement koster 99 kroner.

Desuden fortæller Spotify, at familie-abonnenter bliver længere ”ombord ” end enkelt-personer. De har en tendens til at lukke deres abonnent meget hurtigere. Mange af dem vender dog tilbage igen efter et stykke tid.

Det seneste nye påfund fra Spotify er at foreslå sine millioner af brugere, hvilke festivaller de skal rejse til. Baseret på kunstig intelligens og den type musik, som folk typisk lytter til på Spotify.

De fleste ved, at det kan være svært at vælge den helt rigtige festival. Selv i Danmark, hvor man så nogenlunde kan regne musikstilen ud ved at kigge på, hvem der spiller på festivalen. Går man primært efter de stærke danske navne, er valget ikke så stort. Snarere er det et spørgsmål om økonomi og tid til at deltage i mere end én festival hver sommer.

Sammen med Festickets har Spotify udviklet en Festival Finder, der foreslår festivaller at besøge ud fra den musik, man lytter til.

Så er det langt sværere, hvis man har energi, penge og fritid til at besøge de mange festivaller i udlandet. Her kan man bruge mange timer på at kigge festivallernes hjemmesider igennem, google kunstnere man ikke kender – og høre nogle af deres numre via f.eks. Spotify.

Spotify vil nu hjælpe sine brugere med en genvej. Sammen med det store internationale billet-bureau Festickets har Spotify udviklet en Festival Finder, der kommer med forslag til festivaller ud fra ens musiksmag – og så samtidig kan ordne både billetter, rejse og hotel-ophold undervejs.

Festickets har eksisteret siden 2011 og samarbejder med over 1.000 festivaller i 50 lande. Over 800.000 musik-elskere har brugt Festickets services siden 2012.

Folk lytter til Spotify på mange forskellige platforme.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er briternes Top-15 på internet