Drugs and Darknet

Armani gør ure mere smarte

Mange mode-brands har været hurtigere til at acceptere og adoptere fænomenet smartwatches meget hurtigere end den traditionelle ur-industri i Schweiz eller Japan.

Adskillige kendte tøjmærker og smykke-fabrikanter sælger i dag ganske elegante digitale ure ved siden af deres klæder, tasker og accessoirs. Det samme gælder flere sports-navne som f.eks. Adidas eller Nike.

Luksus-mærket Emporio Armani var et af de første til at entre smartwatch markedet – og Armani fortsætter sit indtog. Det sker med en serie nye Connected modeller, der alle bruger Googles Wear OS som styresystem. Det, der tidligere hed Android Wear.

I modsætning til Apples WatchOS er Wear OS et åbent system, som alle kan lave ure til og skrive apps for. Resultatet er også et kæmpe udvalg, hvor ingen af urene dog bare kommer i nærheden af de salgstal, som Apple præsterer med sit klodsede Watch ur.

Det vil heller ikke ske med de nye Connected modeller fra Emporio Armani, selvom de fleste nok vil indrømme, at de er betydeligt pænere at have på håndleddet end et Apple Watch. Armani navnet forpligter.

Overraskende nok er Armani urene betydeligt billigere end jakkesæt og andre modeting med Armani navnet på. De nye Connected modeller skal kun koste 295 og 345 USD – det er ca. 1.950  og 2.250 kroner. Inden de når til Danmark, ender priserne nok snarere i ca. 2.500 og 3.200 kroner.

Emporio Armani nyhederne er cirkelrunde som klassiske armbåndsure. De rummer en Snapdragon 2100 processor, der sidder i næsten alle Wear OS smartwatches på markedet.  Og Armani er kompatibel med både Android smartphones og Apple iPhones. En stor fordel sammenlignet med Apple Watch, der kun kan Apple.

Skærmen på Armani Connected er på 1,19 tommer og af AMOLED typen. Den er som resten af uret vandtæt via en særlig ”Swimproof Technology”, der gør det muligt at svømme med uret på eller dykke ned til 30 meters dybde (3 ATM).

Armani regner med, at deres købere ikke kun vil se pæne, smukke og velklædte ud i deres ydre fremtoning. De gør også noget for at holde den fysiske form ved lige. Derfor har de nye ure ”Tic Health” app’en ombord som standard.

Armani Connected rummer også GPS – praktisk når man vil måle, hvor langt man er løbet eller cyklet. Der er en avanceret sensor til måling af puls og hjerterytme, ligesom en NFC chip sørger for, at uret kan bruges til trådløs betaling. Endelig er der Google Assistant, så man kan tale til sit ur og give det vokale kommandoer.

Da Emporio Armani alt andet lige er et mode-brand og ikke et teknologi-mærke, kan man få de nye Connected ure med urkasse i flere farver samt urremme i mange forskellige kulører og materialer. Både metal, læder og som ”mesh” trådnet….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drugs and Darknet