Kun kineserne kan true Zuckerberg og co.

På tide med genbrug af skydere

Over 890 millioner håndvåben er i omløb verden over blandt privatpersoner. De 40 pct. af dem alene i USA, hvor amerikanerne mener, det er en menneskeret at have en pistol, revolver, jagt riffel eller en shotgun i huset.

Men tænke sig, hvis de mange håndvåben blev forbudt, og ejerne fik frit lejde mod at aflevere våbnene til politiet. Hvad ville der så ske med de kasserede skydere – ud over, at de naturligvis med det samme blev gjort ubrugelige?

Det lille svenske urmærke Triwa har en glimragende en idé. Få smeltet metallet for våbnene om og brug det til at lave nye armbåndsure. Ikke sådan nogle  militaristisk udseende outdoor kryddere, der fylder hele underarmen, men helt civile tidsvisere som alle kan gå med.

Triwa samarbejder med det internationale Humanium Metal initiativ, der genbruger metal fra beslaglagte illegale våben. Resultatet er en hel kollektion af ure, der har en fortid som pistol, revolver, maskingevær osv.

Triwa mener selv, at deres ure kan være med til at ”sætte en stopper for vold med skydevåben.” Det er nok lidt naivt at tro med den magt, som våben-lobbyen har verden over. Men ok – god omtale af initiativet kan skabe opmærksomhed og sikkert få solgt en del ure.

For hvert stykke Humanium Metal, der bliver solgt til videre-arbejdelse – f.eks. til ure – går en del af indtægterne til samfunds-projekter mod våben. Det er typisk i de lande, hvor våbnene er blevet beslaglagt. Pengene kan bl.a. gå til økonomisk hjælp til uskyldige skud-ofre.

Triwa X urene er analoge med et japansk Miyota kvarts-værk i. Urkassen er lavet i omsmeltet våben-metal, og urglasset er i ridsefast safir. Alt efter model er Triwa urene vandtætte ned til 50 eller 100 meter.

Triwa har i øjeblikket stor succes med at indsamle penge til en produktion af urene. Det sker via iværksætter portalen kickstarter, hvor over 1.000 har forudbetalt 200.000 euro.

Interesserede, der gerne vil have et ur med stor symbolsk værdi, kan købe et Triwa X Humanium genbrugs-ur til priser fra 1.999 svenske kroner. Det er ca. 1.450 danske….

Her er Triwas business plan med sine ure af gammelt våben metal.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun kineserne kan true Zuckerberg og co.