Bose nyhed til de støjfølsomme

Pas på mobile chok i sommerferien

Selv den bedste sommerferie kan blive ødelagt af en tårnhøj mobilregning på flere tusinde kroner. Det er en tilbageværende historie i danske medier år efter år.

Ganske vist er det blevet nemmere og billigere med de nye EU-regler for roaming, men der er stadig masser af dyre faldgruber.

Hos Danmarks største sammenlignings-side for mobil abonnementer kan man se, at mange danskere har købt mobil abonnementer med EU-data i.

Abonnementerne kan dog let blive en sovepude, hvis man ikke har læst, hvad der står med småt, advarer www.mobilabonnement.dk .

Søgemaskinen har derfor samlet seks gode råd, som alle bør nærlæse, inden de drøner afsted på sommerferie i udlandet:

  • Tjek, hvor mange gigabyte data, du kan bruge i det land, du rejser til. De fleste mobil abonnementer har et begrænset mængde data inkluderet, som kan benyttes i bestemte lande. Det kan blive rigtig dyrt at bruge mere, end der er med i abonnementet.
  • Nærlæs mobilselskabets prisliste over, hvad data koster, hvis du bruger mere end det, der er med i abonnementet.
  • Hold løbende øje med dit telefon forbrug, mens du er på ferie. Vær dog opmærksom på, at der kan være en meget lang forsinkelse, før forbruget bliver registreret.
  • Vær særligt på vagt i områder, hvor du ikke har forbindelse til en almindelig telemast. F.eks. har mange færger deres egen mobilmast, og de er ikke en del af roaming-reglerne. Bruger du data, mens du er koblet op til den, kan du derfor risikere en skyhøj regning.
  • Stol ikke blindt på de forbrugs- og beløbs-grænser, du kan sætte hos dit mobilselskab. Der kan være meget lang forsinkelse på registrering af forbruget. I de tilfælde er grænserne ubrugelige.
  • Hvis du er det mindste i tvivl, bør du straks stoppe med at bruge data på rejsen. Det vil sige nul Facebook og Snapchat, ingen emails og stop for at streame musik, læse nyheder osv. Kobl roaming helt fra på din mobiltelefon. På den måde kan ingen af dine apps bruge data i baggrunden, uden du opdager det.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bose nyhed til de støjfølsomme