Auto genbrug på en sjov måde

Nye mobiler på vej fra Google

Google er kæmpestor på det danske marked. Som søgemaskine, landets største online reklame formidler, alle steds nærværende i Android telefoner – og snart også med to egne datacentre ved Fredericia og Åbenrå.

Vi savner dog mindst to ting fra Google. Den ene er Googles stemme-styrede Home højttalere – de kommer vist nok snart. Det andet er Googles egne smartphones. Pixel hedder de.

Pixel er et pænt stort hit på Googles hjemmebane i USA, hvor de betragtes som nogle af markedets mest avancerede. Desuden sørger Google naturligvis for, at Pixel telefonerne får nye Android funktioner før alle andre.

Googles Pixel telefoner er bl.a. karakteristiske ved at have et tofarvet design.

Tredje generation af Google Pixel er nu på vej. De får masser af omtale i amerikanske medier, men om de også kommer til salg på vores breddegrader – vi kan håbe. Sandsynligheden er dog ikke høj, for hverken Pixel 1 eller Pixel 2 kunne købes ad officielle kanaler i Danmark.

Men så kan vi da nyde at se de første billeder af Pixel 3, som er begyndt at florere på internet. Fem måneder før mobilerne – der kommer nemlig både en Pixel 3 og en 3 XL – bliver præsenteret til oktober.

Ligesom i tilfældet Samsung Galaxy ser det ud, som om Pixel 3 vil ligne sin forgænger rigtig meget. I hvert fald på overfladen. Indenbords er der til gengæld sket ting og sager med bl.a. den seneste Snapdragon 845 processor og mindst 6 GB RAM som standard. Styresystemet bliver Android P – efterfølgeren til det nuværende Android 8.1 Oreo.

Spion billeder fra internet viser, at den kommende “lille” Pixel 3 får kameraer og sensorerne siddende oven på displayet. Storebror Pixel 3 XL får i stedet et indhak a la iPhone X.

Skærmene vil følge den aktuelle mode med meget tynde rammer. Derfor ventes Google at forsyne Pixel 3 med det efterhånden udbredte indhak i toppen af skærmen, som Apple har dannet skole med siden iPhone X. Indhakket rummer kamera, blitz og sensorer, som der ikke er plads til i selve displayet eller i rammen oven for.

Google ventes også at indbygge avanceret kunstig intelligens i kameraerne, ligesom Pixel 3 nok bliver de første Google mobiler med integreret trådløs opladning.

Google har tidligere ladet sin smartphones fremstille af først LG i Sydkorea og siden HTC i Taiwan. Pixel 3 skal formentlig produceres af Foxconn i Kina, der bl.a. også samler iPhones for Apple….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Auto genbrug på en sjov måde