Milliardærens læsestof i solen

Uret kører 120 timer på GPS

I går skrev jeg om et nyt smartwatch til de mere sarte – Marc Jacobs’ Riley. I dag må det vel så være på sin plads at præsentere et ur til de virkeligt seje og hårdføre iblandt os. Ekstrem-sportsfolkene og eventyrerne – og dem, der gerne vil give indtryk af, at de er det.

Det nye Suunto 9 fra Finland indeholder special funktioner til over 80 forskellige sportsgrene. Det har præcise målinger af brugerens puls, temperatur og hjerterytme.

Det har komplet GPS navigation, viser tidspunkter for solopgang og -nedgang, giver storm varsel og meget meget mere, som udendørs sportsfolk, vandrere og andre uden for normale veje og gader kunne få brug for.

Suunto 9 indeholder funktioner til 80 forskellige sportsgrene. Den avancerede GPS i uret må være ideelt til f.eks. vandrere, sejlere og bjergbestigere.

Som det eneste smartwatch på markedet rummer Suunto 9 en ny form for intelligent batteri styring, der gør det muligt at have GPS navigation kørende i 120 timer. Det er rigtig meget, for satellit-sendere og modtagere spiser normalt meget strøm. Godt at vide, for ude i natur og vildnis kan der været langt imellem stikkontakterne.

Den smarte batteri app kan også sættes til at give alarmer om batteri niveau hen ad vejen, så man kan være sikker på, at man hele tiden har ”saft” nok på uret. Har man alle funktioner tændt i enten Performance, Endurance eller Ultra mode, er batteri levetiden 25 timer.

Suunto 9 er naturligvis meget mere hårdført end de fleste andre smartwatches på markedet. Det er udført i solidt rustfrit stål med urrem i silikone og knapper i stål. Displayet ligger beskyttet under safir krystalglas, og uret holder tæt ned til 100 meter under vand.

Suuntos nye smartwatch arbejder trådløst sammen med en app på mobiltelefonen.

Belysningen i skærmen kan desuden justeres trinlyst, så uret vil kunne aflæses under alle lysforhold. Lige fra stærk sol til buldermørke eller i tæt tåge og røg.

Suunto 9 kan selvfølgelig parres trådløst med Suuntos app, der fås til både iPhone og Android. Denne app registrerer og lagrer automatisk data fra uret, som man senere kan analysere i ro og mag – eller dele med andre. Suunto 9 er desuden kompatibelt med en række online sports samfund som MapMyFitness, TrainingPeaks eller Strava.

Det nye Suunto 9 kan forudbestilles til priser fra 600 USD – ca. 3.900 kroner. Vil man have hjerte-rytme bæltet med, koster det 49 USD ekstra. Uret fås i enten sort eller hvidt….

Uanset om man er løber, svømmer, roer, cyklist eller dyrke en helt anden sportsgren, kan Suunto 9 måle ens præstationer.

Suunto 9 har alle mulige sensorer inkl.. termometer, barometer, højdemåler. Uret kan også tjekke brugeres puls, kropsvarme osv.

Suunto urets intelligente Battery Management holder hele tiden øje med, hvor mange timer og minutter, man har tilbage. App’en kan f.eks. foreslå at slukke funktioner ned for at spare på strømmen.

Suunto 9 er meget hårdført og kan tåle både stød og et dyk ned på 100 meter under vand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Milliardærens læsestof i solen