Kattens til sej mobiltelefon

Bruger du pirat software?

Danskerne er blevet mere ærlige i de senere år. I hvert fald, når det gælder anvendelsen af pirat software på deres pc’er og Mac computere.

Med kun 20 pct. ulicenseret forretnings-software på danskernes desktop pc’er hører Danmark til de lande i verden, hvor der kører flest ”lovlige” programmer i verden.

I lande som Nigeria, Irak, Zimbabwe, Hviderusland, Ukraine, Indonesien og Pakistan ser det helt, helt anderledes ud. Her er over 80 pct. pirat software. Verdensrekorden holder Libyen med 90 pct.

Det viser de nyeste tal fra Business Software Alliance (BSA), der repræsenterer de fleste større programhuse med forretnings-software. Det vil f.eks. sige kontorpakker som Office og administrative systemer som SAP, Oracle eller Microsoft Dynamics.

(Infografik: Statista.com)

Ifølge BSA er 37 pct. af al ”seriøs” software på pc’er uden licens. Det vil i princippet sige pirater, selvom den manglende licens også kan skyldes en forglemmelse og manglende opdatering hos brugeren.

I Vesteuropa ligger gennemsnittet på 26 pct, mens den er over dobbelt så høj i Østeuropa – 57 pct. USA er helt nede på 15 pct, mens den 66 pct. på det store kinesiske marked.

Danmark er ikke med i infografikken fra Statista, men jeg har fisket de danske tal frem fra BSA’s arkiver. Som nævnt var pirat-procenten 20 pct. i 2017. Det er et fald på to procent i forhold til 2016 og fire procent lavere end for syv år siden. Værdien af den ulovlige business software på danske computere er 167 millioner USD eller lidt over en milliard danske kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kattens til sej mobiltelefon