En diamant i beton

Instagram kopierer YouTube

I de tidlige YouTube dage havde den populære webportal klare begrænsninger i den længde, de uploadede videoer måtte have.

YouTube øgede videoernes tilladte længde peu om peu gennem årene, så vi i dag kan se videoer på over en times længde. Det udvidede samtidig bredden i det indhold, YouTube kunne præsentere.

Instagram har hidtil holdt sine video regler meget korte. Sikkert ud fra betragtningen, at længere videoer kræver enorme servere – og at det typiske Instagram publikum ikke er det samme som YouTubes.

Et og andet kunne dog tyde på, at folkene i Facebooks leder-etage – for Facebook ejer Instagram – har ændret mening på det punkt.

Ifølge den store amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal pønser Instagram nemlig på at åbne for video på op til en time. Samtidig skal Instagram være i samtaler med flere film- og tv-selskaber om at levere f.eks. hele shows og længere videoer til det populære sociale medie.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Facebook betragter YouTube som en seriøs konkurrent. Også fordi YouTube ejes af Google og der dermed ligger store økonomiske muskler bagved.

Men om Instagram er den rette platform til at kaste sig ud i et kapløb med YouTube, er et godt spørgsmål. Måske Facebook ikke selv vil være en bedre udfordrer – og Facebook har jo allerede for længst forstærket sine video færdigheder.

Instagram mangler også en række funktioner og features til styring af (længere) videoer. Men de kan selvfølgelig lanceres uden de store problemer, hvis eller når Instagram skal kaste sig ud i en direkte kamp med YouTube….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En diamant i beton