Store forventninger, stor skuffelse

Mobilen lyser i silkehvidt

OnePlus vil ikke producere flere forskellige smartphone modeller, sådan som alle konkurrenterne gør. Det er for dyrt for et forholdsvis lille firma som OnePlus, og det ville gå ud over udviklingen af hovedmodellen 6, fordi ikke al fokus længere vil være på den.

Det giver OnePlus’ topchef Pete Lau som begrundelse for, at hans firma sælger og kun vil sælge én telefon – og ikke flere forskellige i varierende prisklasser.

OnePlus har prøvet det med sin billigere X model – i 2015 – der blev lanceret kun tre måneder efter sit daværende flagskib 2 OnePlus. Det var en dårlig idé, og i Europa solgte OnePlus kun 10.000 eksemplarer af X telefonen.

Til gengæld er OnePlus blevet rigtig god til at skabe ekstra opmærksomhed ved at markedsføre special-udgaver af sin ene model. Sidste år så vi det bl.a. med en Lava rød OnePlus 5T og en hvid/rød Star Wars udgave i hvidt– og her i foråret har der allerede været en særlig OnePlus 6 version til ”Avengers” filmen. Sidstnævnte telefon kom dog aldrig til salg i Danmark.

Nu er det så tiden til den næste special-udgave i Limited antal. Det er en OnePlus 6 i hvidt – eller ”Silk White”, som OnePlus kalder farven, der nok især vil tiltale kvinder.

Ifølge OnePlus har man gjort ekstra meget ud af at gøre den hvide telefon flot at se på. F.eks. er der blandet perle-pulver i lakken for at give en strålende, glitrende og lidt frost-agtig effekt. Desuden er der brugt seks lag maling – og til sidst et Corning Gorilla Glass 5 ovenpå til at beskytte det hele.

Selve telefonen er den samme, som allerede i dag fås i to forskellige sorte farver. Det vil sige en moderne mobil med Snapdragon 845 processor og en 6,28 tommers AMOLED skærm med 2.280 gange 1.080 punkter. OnePlus 6 i Silk White koster 4.399 kroner med 8 GB RAM og 128 GB lager.

 

OnePlus oplyser samtidig, at man nu er leveringsdygtig i sine første trådløse øretelefoner. De hedder Bullet Wireless og har den særlige kvalitet at have opladeren siddende i ledningen mellem de to ørepropper.

Det betyder, at man ikke skal bære rundt på en separat oplader, når øretelefonerne løber tør for strøm. Man kan putte et USB stik direkte i dem. Desuden er Bullet Wireless magnetiske:

Når man sætter de to ørepropper mod hinanden, ”limer” de sammen og slukker for musikken. Skiller man dem ad, fortsætter melodien, hvor den slap – eller man åbner for et trådløst telefon opkald. Bullet øretelefonerne koster 599 kroner.

OnePlus 6 kan købes hos teleselskabet 3, Telia, Yousee, Telenor, Proshop eller i OnePlus’ egen webshop….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store forventninger, stor skuffelse