Rusland bygger også smart højttaler

Sæt pris på jeres grammofonplader

Ligesom det er tilfældet med frimærker og mønter, findes der også et stort samler publikum, når vi taler om musik. Måske især blandt fans af grammofonplader på vinyl, der jo har eksisteret i årtier og har fået udgivet både skiver, der er solgt i ti eksemplarer og i 50 millioner.

Lige nu, hvor vinylskiver har fået et comeback og er blevet trendy også hos de unge, er samler manien blusset op igen. Der betales uhyggelige summer for at få fat i de helt sjældne plader, som næppe nogensinde lægges på en grammofon, men ender i en bankboks.

Verdens dyreste grammofon plade ser ikke ud af meget. Det allerførste eksemplar af Beatles’ “White Album” tilhørte i mange år bandets trommeslager Ringo Starr. Han solgte pladen på en auktion i 2015 til omregnet 5,2 millioner kroner.

 

Det amerikanske online medie Digital Trends har lavet en Top-10 over tidens dyreste vinylskiver. De kan selvfølgelig lyttes på, hvis man kan få tag i et eksemplar. Lykkes det – brug i stedet pladen som en inflations-sikker investering. Den er bedre end selv vel-beliggende ejendomme.

  1. The Beatles – ”White Album” nr. 0000001 – 790.000 USD
  2. Elvis Presley – ”My Happiness” – 300.000 USD
  3. Quarrymen – ”That’ll Be The Day” – 250.000 USD
  4. Long Cleeve Reed – ”Original Stack O’Lee Blues” – 50.000 USD
  5. Aphex Twin – ”Caustic Window” test pres – 46.000 USD
  6. Frank Wilson – ”Do I Love You” single – 37.000 USD
  7. Jean Michel Jarre – ”Musique Pour Supermarche” – 33.500 USD
  8. Bob Dylan – ”The Freewheelin’ Bob Dylan” (annulleret version) – 30.000 USD
  9. Velvet Underground & Nico – ”Velvet Underground & Nico” (i upyntet cover) – 25.000 USD
  10. Sex Pistols – ”God Save The Queen” (annulleret single) – 20.000 USD

“The Freewheelin’ Bob Dylan” albummet er som sådan ret almindeligt. Der findes jo mange Dylan fans verden over. Men albummet findes også i en sjælden udgave med fire ekstra numre på, som kun blev udsendt på det amerikanske marked.

 

 

Den franske multi-musiker Jean Michel Jarre har lavet både genialiteter og underligheder i sin karriere. Den mest værdifulde i kroner og ører er denne single, der blev presset i kun et enkelt eksemplar i 1983 til en kunst udstilling i Paris med temaet supermarkeder.

Kun ni kendte eksemplarer findes af denne første punk udgave af den engelske nationalsang. Pladeselskaber A&M producerede 25.000 kopier af Sex Pistols’ måske mest berømte nummer. Efter sigende overlevede Sex Pistols kun seks dage på pladeselskabet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rusland bygger også smart højttaler