Fremtidens skobutik på en iPad

Fodbold ting med klasse

Inden længe begynder fodbold feberen for alvor i verden. Også her i lille Danmark, hvor vi lige skulle have overstået kronprinsens 50 års, før vi kan koncentrere os om, hvad der foregår på de grønne baner i det russiske.

Danske fans skal naturligvis iklædes de rød-hvide farver. Ansigter skal males med læbestift, og den goe gamle klaphat måske findes frem af gemmerne igen. Stemmebåndene skal olieres med dansk øl, og arbejdsgiverne finde det tolerante gear frem, når de ansatte gennem flere uger kommer med trætte hoveder efter en dansk sejr under fodbold VM.

Hvis man er til det mere fashionable og fornemme – og bare vil signalere sin fodbold interesse uden at afsløre nationale præferencer – kunne Louis Vuitton måske have det helt rigtige at købe.

Det fornemme franske modemærke har ikke kun kreeret den officielle taske, som VM trofæet bæres rundt i. Louis Vuitton har også lanceret en hel serie lædervarer til fodboldfans.

En Louis Vuitton sportstaske i disse farver vil passe fint til fans af det engelske eller det franske fodbold landshold.

Tasker, punge, bagage etikker og tegnebøger i forskellige størrelser signalerer alle fodbold i deres sorte og hvide farver. De sekskantede mønstre kender alle fodboldfans fra bolden, som de 22 spillere på banen sparker til i 90 minutter (plus forlænget spilletid).

Taskerne er Louis Vuittons velkendte Keepall og Apollo modeller, der blot får et helt anderledes udtryk med de sportslige undertoner. Alle fodbold tingene er fremstillet i Epi læder af høj kvalitet.

Har man ekstra penge på bankkontoen vil Keepall tasken være den, man nemmest kan markere sit favorithold på. Tasken kan nemlig bestilles som ”Made to Order”, hvor man som dansker f.eks. får den leveret i rødt og hvidt, mens tyskerne får deres i sort, rød og guld.

Louis Vuittons fodbold kollektion kan kun købes i perioden fra den 15. juni til den 15. juli, hvor også fodbold-VM foregår i Rusland….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fremtidens skobutik på en iPad