Facebook lancerer sin egen Dating

Hvor er mine briller?

De fleste mennesker er glemsomme. Indrøm det bare. Hvor var det lige, man havde lagt sine nøgler, sin mobiltelefon eller sine briller?

I hvert fald kan problemet med de manglende briller løses nu. Man skal blot købe den nye Orbit Bluetooth Glasses Tracker, og brillerne vil blive fundet, inden man selv kan se, hvor de ligger. Helt bogstaveligt.

Orbit er nemlig en lille Bluetooth sender, som man monterer legende let på brillens tempel – det er de sidepinde, du sætter over ørerne. Den indeholder også batteri og en minihøjttaler, som kan hyle med 80 dB larm for at fortælle, at her er jeg – altså den bortkomne brille.

Hemmeligheden ligger i en app, man har installeret på sin smartphone. Den har forhåbentligt en så stor skærm, at man kan læse den uden briller. For app’en skal man klikke på, før Orbit brille alarmen fungerer.

Orbit alarmen vil ikke kun ses på de fleste almindelige brillestel.

Ligger brillen gemt inden for 10 meters afstand, vil den trådløse Bluetooth fungere – og brille-højttaleren melde sig. Er brillen længere væk, vil skærmen vise på et landkort, hvor brillerne blev brugt sidst.

Ifølge Orbit kan den trådløse brille-alarm fungere i 30 dage på en opladning. Er der behov for tilførsel af ny energi via et USB stik, melder højttaleren sig med et tydeligt beep beep.

Den smarte brille-finder koster 40 USD eller ca. 250 kroner. Selvfølgelig lidt dyrt, hvis man kun bruger billige læsebriller til en 20’er nede fra det lokale discount supermarked. Men har man et mærkevare stel med specielt slebne glas, vil den hurtigt være sin investering værd.

Og lige til sidst, inden jeg glemmer det: Orbit sælger tilsvarende Bluetooth alarmer til f.eks. nøgler, kreditkort eller punge, tegnebøger osv….

Hvis brillerne befinder sig mere end 10 meter fra sin ejer, kan han/hun se på sin smartphone, hvor de blev lagt sidst.

En gang om måneden skal Orbit brille alarmen lades op via et USB-kabel med et særligt stik i den ene ende.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook lancerer sin egen Dating