Danmark er rigtig god til robotter

Apple vil ind i lavpris bærbare

Er Apple ved at mærke lidt modvind efter adskillige år med stærk medvind på cykelstien?

Tilsyneladende ikke, for Apples netop offentliggjorte regnskabstal for de første tre måneder af 2018 viser nye rekordhøjder. Aldrig før har Apple solgt så mange iPhones, så mange Watches og så mange services.

Men Apple har i hvert fald ét svagt punkt, og det er firmaets MacBooks. De sælger godt, men ikke fantastisk – og Apple mangler reelle nyheder i sit repertoire af bærbare pc’er.

Det blev bekræftet for et par dage siden, hvor det ansete tech medie Laptop meddelte, at Apple var trillet ned på en lidet flatterende syvendeplads blandt verdens bedste notebook mærker.

Og nu triller så nyheden ind, at Apple har tekniske problemer med at få sin nye MacBook Air computer færdig. Den skulle ellers have haft sin verdens-premiere på Apples udvikler konference WWDC 2018 i juni. Nu hedder det ”engang i andet halvår”.

Netop denne nye MacBook Air ventes at blive Apples hidtil billigste laptop. Den skal åbne dørene til de mange mennesker, der ikke vil betale høje priser for bærbare pc’er fra mærker som HP, Dell, Lenovo, Huawei eller Apple. I stedet køber de notebooks fra asiatiske mærker som f.eks. Asus og Acer.

 

Den nye MacBook Air skal få en pris, der er mellem 20 og 25 pct. lavere end Apples nuværende laptops. 799 USD er nævnt mod 999 USD for den mindste model i dag. I Danmark koster MacBook Air computere fra 8.800 kroner.

Salget af MacBooks går bestemt ikke ringe for Apple. Snarere tværtimod. Ifølge Apple-kendere vil publikum købe 10-15 pct. flere af de trendy Apple laptops end sidste år. Men Apple vil altså også ind i den lave ende af markedet nu.

WWDC konferencen henvender sig egentlig primært til udviklere af software og hardware til Apple, men har i stigende grad i de senere år også være anvendt til at præsentere nye produkter.

I år venter branchefolk, at Apple vil lancere nye iMac desktop computere på WWDC. Også et par nye MacBook modeller og måske sågar en helt ny lille iPhone SE telefon. Hovedfokus på konferencen vil dog være en større opgradering af MacOS styresystemet.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark er rigtig god til robotter