Jakan er trådløse øretelefoner fra Urbanears

Sharp 8K skærm koster 85K

Vi taler Bang & Olufsen priser, men en billedkvalitet som næppe findes mage på markedet. Forudsat at man kan få levere tv og video i den kommende 8K kvalitet allerede.

På den anden side. Hvis man vil være helt fremme på beatet og være forberedt på næste generatio tv, der for alvor får sit gennembrud ved næste OL i Tokyo om to år, kan man roligt bestille dette nye super-tv fra Sharp.

Om få dage når Sharps utrolige LV-70X500E fjernsyn nemlig til Europa, hvor det kan købes for den nette sum af 11.200 euro. Det er ca. 85.000 kroner.

Den nye Sharp skærm på 70 tommer kan vise fire gange så mange billedpunkter som 4K Ultra HD, der i dag betragtes som det bedste, man kan opnå på markedet. Mere præcist er det 7.680 gange 4.320 pixels eller 16 gange bedre end et almindeligt Full HD tv. Billedpunkterne sidder så tæt som 125 pr. tomme (ppi).

LV-70X500E kommer med hele otte HDMI stik. De fire er standard 2K/4K porte, mens andre fire er reserveret til 8K input. Fotos i 8K kvalitet kan naturligvis også beundres på skærmen via f.eks. et USB-stick eller en ekstern harddisk.

Ifølge Sharp mangler nutidens 4K tv hverken skarphed i billedet eller lysstyrke. De savner naturlig farve og ekstrem hurtig opdatering, der giver helt naturlige bevægelser. Det kan 8K levere sammen med en øget kontrast.

8K har samtidig den fordel, at skærme kan gøres større, uden at det går ud billedkvalitet og skarphed. I hvert fald sådan som tilskueren ser det. 8K vil således gøre det muligt at bygge tv, der fylder næsten hele væggen, sådan som vi oplever det i science fiction film.

Til sidst skal vel lige nævnes, at det store Sharp 8K tv – 177 cm i diagonal – rummer en computer, der kan opskalere almindeligt billedmateriale i Full HD eller 4K til noget, der ligger meget tæt på fremtidens 8K kvalitet….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jakan er trådløse øretelefoner fra Urbanears