Galaxy S9 Active kommer snart

Lanmodo giver læ til dig og bilen

Bil-entusiaster vil vide, at Rolls-Royce har paraplyer gemt i dørene, så passagererne ikke bliver våde, når de stiger ud i regn- eller snevejr. Skoda har det i øvrigt også i sine større modeller, der er meget billigere end Roll’serne.

Men hvem kunne ikke have brug for et rigtig telt til sin bil, som i øvrigt kunne genbruges som læsejl på stranden eller et lille hyggetag til havefesten. Altså ikke bilen, men teltet.

Siden 2016 har amerikanske Lanmodo solgt, hvad de kalder verdens eneste paraply til biler. Den er nu kommet i en Maxi udgave, fordi personbiler er vokset i størrelse, og de ret store SUV’er er ekstremt populære.

Netop SUV-ejere kunne være en oplagt målgruppe for auto-paraplyen. De skulle i hvert fald i teorien bruge deres bil mere ude i naturen, hvor den kan have brug for at stå lidt i læ for både sollys, regn og sne.

Never mind – Lanmodo er også lidt sjov, fordi den betjenes ved hjælp af en trådløs fjernbetjening og inden længe også fra en app på mobiltelefonen. Det tager otte sekunder at folde paraplyen ud og otte at folde dem sammen igen. I lukket tilstand fylder den ikke meget mere end en almindelig – ja paraply, et enkelt menneske kan stå i beskyttelse under.

Lanmodo Car Umbrella kører på batteri, der har strøm nok til 45 dages folderier op og i, inden den skal lades op fra en stikkontakt. Det tager en times tid. Fabrikanten garanterer, at folde-mekanismen holder 10.000 gange. Det er betydeligt længere, end de fleste biler lever.

Lanmodo kan også bruges som solparasol i haven, på stranden eller på fisketur. Det tager kun 30 sekunder at montere paraplyen og otte at åbne og lukke den pr. fjernbetjening.

Lanmodo hævder, at paraplyen kan modstå vindhastigheder op til 40 kilometer i timen uden at blæse væk. Isolationen skal også være effektiv: Således kan paraplyen næsten halvere temperaturen under paraplyen sammenlignet med den solvarme, den beskytter mod. Det er f.eks. 78 grader direkte i solen og 42 grader i skyggen under Lanmodo.

Af samme grund kan den store paraply ikke kun være praktisk til at beskytte ens bil. Man kan også tage den med på stranden, til picnic eller bruge en så lætelt, når man har middag for familien i haven. Ligegyldigt om det er en varm solskinsdag eller i regnvejr.

Lanmodo kommer med forskellige kits, der kan bruges til almindelige personbiler, større SUV’er, til små lastvogne eller til fritstående formål i f.eks haven. Målene er 3,5 gange 2,1 meter.

Bilens første egen paraply i den nye store størrelse fås i tre forskellige farver og koster fra 279 USD via iværksætter portalen Indiegogo. Det svarer til ca. 1.750 kroner….

Lanmodos eget batteri sidder i paraplyens fod. Det kan bl.a. bruges til at oplade mobiltelefoner via et USB stik i standeren.

 

 

 

 

 

Lanmodos eget batteri sidder i paraplyens fod. Det kan bl.a. bruges til at oplade mobiltelefoner via et USB stik i standeren.

2 kommentarer

  • vic sorensen

    Hvor kan man købe denne ‘bil-paraply’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leifshows

      Kære Vic
      Det var en gammel historie, du fandt frem om det skægge tag til bilen. I artiklen er der flere links til den amerikanske fabrikant https://www.lanmodo.com/ hvor du kunne spørge om forhandlere – både online og fysiske. Så vidt jeg kan se på den amerikanske producents hjemmeside, ligger deres nærmeste autoriserede forhandler i Tyskland. Mvh Leif

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy S9 Active kommer snart