OnePlus 6 dukker op 16. maj

TicPods giver Apple hård konkurrence

Selvom man kan købe mange forskellige øretelefoner derude – også en del trådløse – sidder Apple selv på markedet for hørebøffer til iPhones. Her er Apples AirPods så udbredte, at de i perioder har været helt udsolgt.

Nu kan det så være, at Apple får seriøs konkurrence fra Kina. Nærmere bestemt fra Mobvoi, der vil lancere sine TicPods Free til juli. De ikke kun ligner AirPods med deres dråbeformede design. TicPods skal samtidig kunne meget mere end Apples egne trådløse øretelefoner.

Først og fremmest kan TicPods bruges til både iPhone og Android telefoner. De er vand- og støvtætte, hvad AirPods ikke er på nuværende tidspunkt. De kan betjenes ved hjælp af berøring – og de koster indledningsvis kun godt 1/3 af Apples originaler.

TicPod Free betjenes med simple berøringer på øretelefonen.

Touch-kontrollen foregår ved, at man kan blidt stryge på øretelefone for at justere lydstyrken op eller ned. Man banker to gange blidt for at tage imod telefonkald. Et enkelt bank hopper til næste melodier – og et laaangt tryk enten afviser opkald eller aktiverer telefonens stemme-assistent.

I den forbindelse er det vigtigt, at TicPods Free kan arbejde sammen med både Apples Siri, Amazons Akexa og Googles Assistant. Hvor godt de gør det, må en senere test afsløre.

TicPods kommer også med passiv støjreduktion og lyd-isolering, hvor baggrundsstøj blokeres, mens brugeren taler i telefon. Desuden har TicPods en automatik, der sætter musikken på pause, når en af ørepropperne tages ud af øret – og fortsætter melodien, når øretelefonen sættes i igen.

Den nye AirPod konkurrent skal kunne arbejde med stemmestyring til både Apples Siri, Googles Assistant og senere også Amazons Alexa.

Det er features, vi har set før i andre øretelefoner. Nyt er til gengæld, at TicPods spiller telefonkald i begge ører på samme tid. Normalt er kun det ene øre. Om man foretrækker det ene eller det andet, er op til den enkelte. TicPods kan eventuelt via den medfølgende app sættes til at afspille opkald i bare en øreprop – hvilken vælger man selv.

TicPod Free fås i tre glade farver og skal kunne køre mellem 14 og 18 timer pr. opladning. Alt efter, om man medregner den rene lyttetid eller de op til fire timer, det tager at lade øretelefonerne op. Opladningen kan i øvrigt foregå ved at lægge TicPods i den medfølgende bæreæske, der indeholder et Power Bank batteri.

Mobvoi kommer fra Shanghai, men har også to kontorer i USA, hvor tidligere medarbejdere fra bl.a. Google, Microsoft og Amazon er ansat. TicPods er firmaets første øretelefoner, men man har både trådløse højttalere og forskellige smartwatches i sit udbud.

TicPods Free arbejder med Bluetooth 4.2 og kan i øjeblikket forudbestilles via iværksætter portalen Indiegogo for bare 79 USD pr. sæt – det er knap 500 kroner. Til sammenligning er Apples danske listepris på AirPod 1.379 kroner. TicPods vil senere stige til 129 USD, hvilket stadig er halv pris i forhold til Apple….

https://www.youtube.com/watch?v=C1FpJmhU6iA%20

TicPods Free fås i tre glade farver – bl.a. denne orange.

TicPods øretelefonerne genoplades automatisk, når de lægges i denne bæreæske.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 6 dukker op 16. maj