Casio kan både regne og spille

Facebook mere til skade end gavn?

Midt i den langvarige debat om, hvorvidt sociale medier som Facebook og Twitter har været misbrugt til at sprede falske nyheder og propaganda under den amerikanske præsident valgkamp, er Facebook rendt ind i sit nok værste uvejr til dato.

Smarte programmører fra data-analyse-firmaet Cambridge Analytica skal have udnyttet Facebook brugeres generelle naivitet til at hente personlige informationer fra op imod 50 millioner abonnenter af ”fjæset.”  Med det formål at sende personlige og målrettede politiske budskaber fra Donald Trump til dem.

Jeg skal ikke i denne artikel gå ind på, hvad der er sket i denne sag. Den bliver dækket af alle medier i øjeblikket. Ofte med den noget unuancerede og  farvede vinkel, at Facebook er den grimme skyldige – og alle brugerne små uskyldige lam.

Til gengæld vil jeg gerne vise en infografik, der afslører, at folk allerede inden Cambridge Analytica skandalen havde en generel negativ holdning til specielt Facebook.

I en rundspørge foretaget af CB Insights i december sidste år svarede næsten 60 pct, at de mente, Facebook ville blive opfattet som en ”dårlig ting” om 10 år.

Cambridge Analytica er langt fra den eneste eksterne, som har adgang til Facebook brugernes data. Prøv f.eks. at tjekke op på jeres “indstillinger” i Facebook, om I giver tilladelse til, at andre brugere kan hente jeres data. Eller hvor mange eksterne apps, I har givet tilladelse til hente personlige informationer. Især spil er meget nysgerrige på den front.

Spørgsmålet fra CB Insights lød ”hvilket tech-firma vil vi om 10 år sige har haft en negativ indvirkning på samfundet?”

Hvis spørgsmålet blev gentaget i dag, vil langt flere end 59 pct. sikker udpege Facebook som skurken.

Facebooks topledelse og PR-rådgivere kommer derfor på en næsten uoverskuelig opgave at genrejse det gode image for verdens største sociale medie.

Facebook vil næppe lukke på grund af skandalen. Det er Facebook alt for stor og vigtig til. Samtidig er online folkets hukommelse temmelig kort. Uheldige ting glemmer man hurtigt. Især, hvis der dukker spændende nye features op, som skal afprøves straks.

Mark Zuckerbergs mødom er i hvert fald taget eftertrykkeligt. Hans image som verdens dygtigste iværksætter og store velgører har fået nogle grimme hak og mørke skygger.

Desuden spreder #DeleteFacebook sig med lynets hast hos ærkerivalen Twitter, der omsider har noget, de kan sparke til Facebook med.

Mark Zuckerberg har mistet sin mødom med Cambridge Analytica skandalen. Har han og de andre dygtige mennesker i Facebooks top været naive eller skødesløse, når de ikke har lukket mulighederne for, at eksterne apps kan støvsuge Facebook brugernes personlige data?

Det er heller ikke første gang, at Facebook ubevidst og naivt har gjort det muligt for smarte folk at misbruge den populære platform. Det er sket adskillige gange før Cambridge Analytica skandalen, der ret beset er fire år gammel – det skal folk lige huske.

Allerede i 2014 strammede Facebook sine regler for privatlivets fred op, og i dag skal det være langt sværere at gøre det, hvad Cambridge Analytica gjorde forud for det seneste amerikanske præsidentvalg.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at Facebook gentagne gange har ladet sig misbruge, snyde og voldtage – og reageret skødesløst, så man kunne tro, at de var medskyldige.

I sin store organisation med tusinder af intelligente hoveder må Facebook have personer, der har forudset, hvad der kunne ske, når svagheder i systemet blev udnyttet af kyniske outsidere. Om deres stemmer bare har været holdt nede af Facebooks topledelse, må de kommende uger vise.

Da rundspørgen fra CB Insights blev gennemført inden jul, var der ingen, som anede, hvad marts og Cambridge Analytica ville bringe.

Men som infografikken fra Statista viser, havde mange mennesker allerede da en skeptisk – for ikke at sige en meget negativ – holdning til Facebook og det sociale medies rolle i verden.

Selv Amazon, som mange mener vil smadre al traditionel butikshandel, møder meget mindre negativitet. Ifølge analysen vil 11 pct. se tilbage på verden om 10 år og mene, at Amazon var mere skadelig end gavnlig…..

(Infografik: www.statista.com)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Casio kan både regne og spille