Hvad der virkeligt skete med de ”50 mio. læk” på FB

Med klodserne kan man alt

Må jeg præsentere David Aguilar. Han er en 18-årig gymnasie-elev fra det lille land Andorra på grænsen mellem Frankrig og Spanien – og han var bygget med LEGO, siden han var lille dreng.

David er dygtig med LEGO, men langt fra professionel. Hans seneste konstruktion er en kunstig arm – til sig selv.

Den 18-årige er nemlig født med kun én fungerende arm. Den højre er kun en stump, der skal have en protese for at fungere. Sådan en koster mange penge, og David besluttede allerede som ni-årig, at den arm måtte han kunne bygge i LEGO klodser.

Sådan så Mk. I armen ud. Langt mere klodset end den nuværende kunstige arm, som David Aguilar bruger.

Den første arm – meget oplagt navngivet som Mk. I – var meget simpel. Den kunne bruges til at skubbe ting og holde på f.eks. en tallerken, som David spiste af med sin sunde venstrehånd.

Nu – ni år efter – er den unge og i øvrigt meget danseglade andorraner færdig med sin kunstige arm nummer to. Mk. II så at sige.

Den er bygget i LEGO Technic elementer og langt mere avanceret. Med små motorer, bevægelige led og et udseende, der minder om en muskuløs arm i en kulørt mønstret sweater.

Den 18-årige er født handicappet med kun én fungerende arm

David Aguilar hævder, at han ikke har fået professionel hjælp udefra til sin kunstige arm. Hvad han ikke lærte af egne daglige behov, læste han sig til på internet.

Uanset om David nu måtte have fået assistance – måske fra LEGO selv – er resultatet vildt imponerende. Knægtens højre LEGO arm fungerer næsten lige så godt som en rigtig arm af knogler, muskler, sener, kød og blod.

Han kan tage ting med de kunstige fingre, dreje og vride hånden eller bevæge armen i alle retninger. Som på en rigtig arm sker det med overarm og underarm separat – med en fleksibel albue af LEGO klodser imellem.

David er nok et eksempel på min tese, at man kan bygge alt af LEGO. Det er kun fantasien og ens egen dygtighed, der sætter grænserne…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad der virkeligt skete med de ”50 mio. læk” på FB