Nu ligner Sony alle andre

Se Snappens nye 3D effekter

Snap har travlt med at berolige sine brugere, efter at hele layoutet på det populære sociale medie er blevet lavet helt om.

Selvom Snapchats brugere typisk er teenagere med lyst til sjove eksperimenter, er målgruppen åbenbart meget konservativ og reaktionær, når det gælder betjening af deres elskede billed-tjeneste.

Snapchat har derfor travlt med at lancere nye skægge funktioner og filtre, som kan fænge brugernes interesse og lede opmærksomheden bort fra de ting, der irriterer dem.

Den seneste Snap nyhed præsenteres i dag. Det er 3D Friendmoji Deluxe World Lens, der leger med de kreative muligheder i futuristiske begreber som Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR).

Med det nye funky filter kan man ikke kun skabe en 3D virtual version af sig selv i et billede af den virkelige verden. Man kan også tage en person mere med.

Nyheden giver en mere social og fælles tilgang til anvendelsen af AR og VR effekter. Trods alt er Snapchat jo et socialt medie og ikke bare en egoistisk selfie skyder.

For at tilføje en person til en scene, skal man åbne en chat med sin ven og trykke ”capture” knappen for at åbne en Snap med direkte svar. Derefter peger man sit smartphone kamera på omgivelserne omkring en, vælger en Friendmoji Lens fra karrussellen og placerer sine Bitmojis, hvor man vil have dem i billedet.

Man kan kun tilføje en ven til sin Augmented Reality scene, hvis de i forvejen har lavet en Bitmoju af dem selv og lænket den til deres profil på Snapchat.

Snapchat har arbejdet med kunstig intelligens og maskin-læring længe før andre sociale medier. Allerede i september 2015 lancerede Snappen således en mekaniske, hvor man kunne udstyre sine delte billeder med special effects på ansigter.

Dermed bevægede Snapchat sig et første stort skridt bort fra sit oprindelige formål – at være en app, hvor man delte flygtige snapshots, der slettede sig selv automatisk efter 24 timer.

Da Snapchat præsenterede sine World Lenses, flyttede brugerne ind i den nye spændende verden af Augmented Reality. Da kunne man f.eks. lægge sjove animationer ind i et billede eller en video af den virkelige verden.

Nu kan man også designe sine Snapchat “avatars” direkte på en pc via app’en Lens Studio.

Sidste år kom så 3D Bitmojis til ”linserne” og for en måned siden Bitmoji Deluxe elementer, som gav mange flere kreative muligheder for at skræddersy sine personlige virtuelle personer.

Snap har stor succes med sine kreative AR og VR tiltag. I december var Bitmoji således den mest downloadede app i USA til iPhone – med selve Snapchat app’en på en andenplads.

Som noget nyt er Snapchat også begyndt at bevæge sig bort fra sin oprindelige verden, der ellers udelukkende foregik på smartphones. I december lancerede Snap nemlig sin første pc app i skikkelse af Lens Studio, hvor man f.eks. kan bruge sin laptop til at designe sine Lenses i Augmented Reality.

De nye 3D Friendmojis Deluxe World Lenses er til rådighed fra i dag som del af selve Snapchar app’en til iPhone/iPad eller Android….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu ligner Sony alle andre