iSun Oasis er en fin idé til haven

5G kommer med tingenes internet

Over 2,5 milliarder mennesker verden over ejer i dag en smartphone. Det er hvert tredje menneske på denne jord.

I vesteuropæiske lande som Danmark er udbredelsen af smartphones blandt de aller-højeste. Mange af os har ejet adskillige mobiler gennem årene. Prøv for sjovt skyld at tælle, hvor mange I har og har haft. Det er flere, end I umiddelbart tror.

Danmark har dog ingen chance for at komme med i Top-5 over de mest mobilglade lande i verden, som analysefirmaet Statista har lavet. Vi er simpelthen ikke danskere nok.

I Kina er der i dag 717,3 millioner smartphone brugere. Indien kommer ind på en global andenplads med lidt over 300 mio. mobilbrugere – foran USA med 226 millioner.

Mobile World Congress i Barcelona vil give et billede af, hvor telefoni og internet bevæger sig her i 2018.

Statistikken er lavet i anledning af Mobile World Congress (MWC), der åbner i Barcelona i morgen mandag. MWC er verdens vigtigste udstillings-vindue for nye smartphones og ventes at tiltrække 100.000 fagfolk fra hele verden.

Statista forudser, at 80 pct. af alle nye smartphones, der sælges i år, vil have biometrisk adgangskontrol. Det vil sige fingeraftryks- eller ansigts-genkendelse. I 2019 vil det være alle, mens det kun var 63 pct. sidste år.

Et af året helt store temaer på MWC udstillingen bliver indførelsen af lynhurtige 5G netværk. De første vil blive rullet ud i bl.a. USA senere i år. Japan og Sydkorea er allerede i fuld gang.

Herhjemme kørte TDC sammen med Huawei allerede de første afgrænsede 5G tests for et år siden. De opnåede hastigheder på 70 GB i sekundet, hvilket er 1.000 gange hurtigere end de nuværende 4G net. I praksis vil man kunne downloade to biograffilm i sekundet – hvem der så måtte have brug for det.

Indførelsen af 5G vil gå hånd i hånd med udbredelsen af ”tingenes internet”, hvor stort set alt i husholdningen, på kontoret og i det offentlige rum med bl.a. trafikken vil gå online – selvkørende biler, intelligente veje osv….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iSun Oasis er en fin idé til haven