Xiaomi præger mobilmoden 2018

Video for sjov og sikkerhed på cyklen

Cykelhjelme med indbygget elektronik, stoplys eller et kamera i panden, så rytteren kan optage sin vilde tur på mountain bike har jeg skrevet om flere gange her på bloggen..

Den nye Edge hjelm fra australske Cyclevision kan en smart ekstra ting. Ud over kamera med udsigt fremad har Edge også et bagudrettet videokamera, som kan være ganske praktisk for cyklisten. Det kan nemlig optage, hvad der sker bag ved ham eller hende – og vise det på skærmen af en smartphone, som man har monteret på styret foran sig.

Ideen fik Cyclevisions stifter Rob Acker, efter at han havde oplevet adskillige sammenstød på overfyldte cykelstier – og da han var nær ved at blive ramt af en personbil bagfra, hvor bilisten havde sin opmærksomhed alle andre steder end, hvor han skulle have den – på vejen foran ham.

Begge kameraer i Edge hjelmen kan optage verden i Full HD kvalitet med 30 billeder i sekundet. Kameraerne har vidvinkel objektiver på hver 160 grader, således at de kan dække næsten hele vejen rundt om cyklisten (320 grader).

Video optagelserne lagres automatisk på to microSD kort på hver 32 GB, som sidder i siderne på cykelhjelmen. De har plads til omkring fire timers indspilning. Skulle man alligevel løbe tør for plads, vil kameraerne automatisk overskrive de ældste optagelser.

Man kan selvfølgelig bruge video-optagelserne fra Edge cykelhjelmen til at dokumentere, hvor tåbeligt andre trafikanter opfører sig. For man kører jo selv stille og roligt og fornuftigt – ikk?

 

Cyclevision tror dog, at de fleste købere vil bruge Edge styrthjelmen til at lave videoer af deres cykelture og eventyr på mountain bike. Billederne kan nemt via Wi-Fi eller USB-kabel overføres til f.eks. en laptop eller en tablet, hvor de kan redigeres og klippes sammen til en flot action video.

Edge hjelmen leveres med et internt batteri på 3.200 mAh til at holde kameraerne i gang. Desuden følger apps med til iOS, Android og Windows. Den trådløse forbindelse mellem kameraer og smartphone på cykelstyret foregår via Bluetooth.

Interesserede kan i øjeblikket forudbestille et eksemplar af Cyclevision Edge hjelmen via iværksætter portalen Kickstarter til en favørpris af 450 australske dollars – det er godt 2.100 kroner. Om alt går vel, vil levering ske i juli….

Man kan vise de to kamera optagelser hver for sig eller samle dem på samme skærm som visr her.

HJelmen er fremstillet af højkvalitets materialer. Den vil blive godkendt af myndighederne i alle relevante lande.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi præger mobilmoden 2018