Når slanter er lig med succes

Verdens mindste start-batteri er også power bank til mobilen

Mange danskere er i dag vågnet op til en iskold morgen med sne på vejene og en bil, der absolut ikke vil starte. Frem med startkablerne og så håbe på, at en venlig nabo har fået sit køretøj i gang og kan låne lidt strøm ud fra sit bilbatteri.

En anden løsning, som ikke kræver hjælp udefra, kommer nu fra kinesiske Gooloo. Her har man opfundet verdens første ekstra start-batteri, som man kan have liggende inde i vognen. Man skal altså ikke ud i kulden, åbne motorhjelmen, finde kabler frem med to klemmer, som skal sættes på bilens batteri.

Gooloo kan man sagtens have liggende inde på bilens gulv eller i handskerummet. Batteriet skal blot have et 12 volt udtag for at fungere. Det vil sige, at man kan starte sin bil fra f.eks. cigartænderen i instrument brædtet. Et passende stik følger med den nye Gooloo G2000.

Forbind Gooloo til bilens cigartænder, og den kan starte en frostkold og død motor herfra.

Den handy Gooloo æske indeholder et imponerende batteri på 28.800 mAh – syv gange så stort som på selv store smartphones. Det kan levere op til 2.000 ampere strøm, hvilket skulle være nok til at starte selv den mest forfrosne bilmotor – både benzin og diesel. Eneste krav er, at de skal køre på 12 volt – og det gør de fleste bilbatterier jo.

Gooloo er altså en praktisk gadget at have i bilen om vinteren, men faktisk også på alle andre tidspunkter af året. G2000 kan nemlig også give strøm til tre smartphones, tablets eller laptops på samme tid.

Gooloo nyheden er nemlig forsynet med tre USB udgange, hvoraf den ene er en QuickCharge port med USB-stik. Den kan give ny energi til en smartphone fire gange hurtigere end normalt.

Gooloo start batteriet kan også bruges som Powerbank, der giver strøm til op til tre smartphones, tablets, laptops eller spillekonsoller på samme tid.

Goolos smarte universal-batteri er naturligvis pakket solidt ind i et stødsikkert og vandtæt cover. Det er sikret mod kortslutning og tilmed forsynet med en stærk lommelygte. Så kan Gooloo også bruges, hvis man skal søge efter noget i motorrummet eller skal tjekke dæk og hjul i mørke.

Det tager mellem fire og otte timer at fylde Gooloo G2000 op med ny energi fra en stikkontakt. Det kan man passende gøre om natten, mens man snuer sødt i sin lune seng – velvidende at man fra morgenstunden kan få sin bilmotor startet selv i stærk frost.

Man kan i øjeblikket forudbestille Gooloo via iværksætter portalen Indiegogo med 50 pct. rabat til priser mellem 119 og 169 USD alt efter, hvilket udstyr man vil have med. Det svarer til fra 750 til 1.050 kroner….

Gooloo batteriet kan bruges både i bilens motorrum eller starte den kolde motor inde fra kabinen.

https://www.youtube.com/watch?v=wVZQtqiVi9E%20

Gooloo batteriet er forsynet med en stærk LED lommelygte, som det altid kan være praktisk at have med i bilen.

Sådan en pæn æske kan man altid have liggende under sædet eller i handskerummet.

 

 

https://mikeshouts.com/gooloo-g2000-heavy-duty-car-jump-starter-and-power-bank/#more-127590

1 kommentar

  • Denne powerbank ville være bedre til iPhone 14 pro max. I disse dage prøver jeg at købe en powerbank, der giver mig lang tids backup og bedre holdbarhed. Jeg får et websted, de leverede mange flere powerbank, det er derfor, jeg ikke kan træffe den rigtige beslutning, men når jeg læser denne artikel. Det hjælper mig med at træffe den rigtige beslutning. Tak for din venlige information.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når slanter er lig med succes