Dit klima i hånden

En drone, der kan meget mere

Alle kender en GoPro. Det lille action kamera, som man kan tage med sig over alt – og som kan tage billeder de utroligste steder.

GoPro er glimrende, men slet ikke så lille og alsidig som den nye PITTA.  Det er nemlig på én gang en flyvende drone med selfie talenter. Det er et solidt action kamera i kugle-design, og det er et diskret alarm kamera, man kan have stående derhjemme eller på kontoret.

Det rigtigt smarte er, at opfinderen – Eyedea – har bygget PITTA op i moduler, der klikkes sammen med magneter. På få sekunder kan den nye gadget skifte funktion – den svæver og tager billeder eller video. Den kan monteres på f.eks. et cykelstyr til at tage action fotos. Eller den placeres på en hylde, hvor den kan overvåge et lokale trådløst.

PITTA kuglen vejer 200 gram og indeholder både batteri, GPS, Bluetooth, Wi-Fi, lager og en 13 megapixel billedsensor der kan optage video i 4K kvalitet. En software baseret stabilisator sørger for, at billederne ikke bliver rystede.

Men kuglens sensorer og processor kan meget mere. F.eks. kan PITTA som drone flyve hjem af sig selv. Den kan via en medfølgende smartphone app sættes til at kredse om sin ejer for at tage selfies, eller den kan via GPS koordinater sættes til at overvåge et afgrænset areal fra luften.

Via app’en kan man såmænd også sætte kameraet til at optage i slow motion med 60 billeder i sekundet, indspille time-lapse video, tage billeder i 360 graders panorama eller for den sags skyld sende ”live” via f.eks. sociale medier.

Det indbyggede batteri klarer 100 minutters video optagelser på en opladning, men med de fire rotorer på og flyvende som drone begrænser aktiviteten sig til 15 minutter. Et eller andet sted måtte der jo komme en grænse for, hvad PITTA kunne præstere.

Når PITTA samler kræfter, placeres den i en lille dok. Her kan den så fungere som et sikkerheds-kamera i hjemmet, hvor det sender ”live” billeder fra, hvis man beordrer det til det via internet.

Det kan man da kalde et 3-i-1 action kamera, der vil noget. PITTA kan oven i købet forudbestilles til en særpris lige nu via Kickstarter. Den mindste udgave koster 289 USD (ca. 1.750 kroner), mens man skal lægge 359 USD (ca. 2.200 kroner) for den dyreste, hvor der indgår et ekstra batteri og 64 GB lager….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dit klima i hånden