Lig og læs lettere

Lås op med din finger

Alle har en hængelås eller flere. På kasser, døre, skabe, gærder osv. Men hvor er det lige, man gjorde af nøglen? Eller hvad for en i det store nøglebundt er nu den rigtige? Der går jo længe mellem, man bruger lige dén lås.

Nøglen an man selvfølgelig spare, hvis man køber den noget dyrere hængelås med kode. Blot skal man så bare kunne huske de tre eller fire cifre, der skal indtastes – og det kan være lige så svært som at finde en fysisk nøgle.

Tapplock tilbyder nu en tredje – og meget smart – mulighed. Nemlig en hængelås, der kun kan åbnes med fingeraftryk. Og det har man vel altid på sig. Altså en finger eller 10.

Via sin indbyggede sensor kan Tapplock One autorisere eller afvise et fingeraftryk på under et sekund. Præcisionen skulle være ok, og låsen kan huske op til 500 forskellige fingre. Måske lidt vel mange, men ideen er jo, at flere i familien, klubben eller på virksomheden skal have adgang til samme bortlåste ting.

Som alternativ kan Tapplock også åbne eller låse på trådløs Bluetooth befaling fra en app på mobiltelefonen. Her kan man også lagre en backup af Tapplocks finger-database.

Desuden skal man huske at lade låsens indbyggede batteri op én gang om året. Ellers forbliver den bare låst hele tiden, og man skal bruge rigtig vold til at åbne benene af skærefast rustfrit stål. Opladningen tager to timer.

Tapplock One tåler stød og vand og kan sagtens monteres udendørs. Låsen fås i farverne sort, sølv og gun-metal. Priserne begynder ved 99 USD eller ca. 600 kroner.

Så glæder vi os allerede til næste generation lås, der selvfølgelig har ansigts genkendelse ligesom de seneste nye smartphones. Når den ser sin ejer ankomme, vil den give et blink som hilsen og spørge med høj klart stemme: ”God dag Sir. De er genkendt. Skal jeg åbne mig selv”….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lig og læs lettere