Nu hedder det YouSee eSportligaen

En taske fuld af musik

Som lille dreng fik jeg en bærbar pladespiller – eller rejsegrammofon, som de hed dengang – af en fjern onkel, der boede i udlandet.

Det var stort dengang, for det var den første musik, der marcherede ind på børneværelset. Desværre holdt den ikke mange dage og uger. Jeg håber, at min gamle onkel – han lever endnu – havde mere glæde af den mobile musik, da han brugte grammofonen.

Never mind. Vi ved alle, at vinylplader og dermed pladespillere har fået et stort comeback i de senere år. Og det er ikke kun ”voksne”, der køber LP’er, men også rigtigt mange unge.

De synes, at der er noget mere personligt, når man henter sin musik fra et fysisk medie som f.eks. en vinylskive. Streamet musik fra mobilen er mere koldt og digitalt.

Når nu pladespillere har fundet vej ind i mange moderne hjem, må det logisk næste vel være, at man også skal have en rejsegrammofon. Så kan man tage sin analoge musik med i sommerhus, ud på terrassen eller på skovtur.

Amerikanske Crosley har specialiseret sig i at fremstille pladespillere i mange forskellige design. Den nyeste er bærbar  med forstærker, batteri og højttaler i. Den kan klappes sammen og fylder så præcist lige så meget som en Messenger taske. Deraf navnet Crosley Messenger Turntable.

Meget praktisk er grammofonen klædt i canvas med lynlås, så den nemt kan tages med ved hjælp af et integreret bærehåndtag. Faktisk ligner den en laptop taske lidt.

Messenger Turntable har tre hastigheder – altså også den helt gamle 78 omdrejninger til lakplader – og der er både hovedtelefon stik og indbygget fuldtone højttaler. Vil man have musikken til at spille højere, kan den dekorative pladespiller forbindes til stereo-anlægget via phono stik.

Trådløse netværk har Crosley ikke. Selvom den er ny, behøver man jo ikke indbygge alt det nymodens Bluetooth eller Wi-Fi. Grammofonen er et komplet musik anlæg i sig selv. Bare retro og analogt.

Den nye mobile pladespiller koster kun 80 USD eller ca. 600 kroner….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu hedder det YouSee eSportligaen