Meget mere end en Bluetooth råber

Xperia XZ Pro er Sonys nye top

Selvom Sony har tabt markedsandele og i dag er langt fra Top-5 blandt verdens største smartphone fabrikanter, får det ingenlunde den japanske underholdnings-gigant til at droppe mobilerne – ligesom den gjorde med laptops for snart to år siden.

Smartphones er stadig et vigtigt produkt for Sony, der forleden præsenterede tre nye modeller i mellem-prisklassen.

Sonys næste udspil ser vi i slutningen af februar, hvor firmaets helt nye topmobil Xperia XZ Pro vil få sin debut. Den bliver en af de første smartphones på markedet med Qualcomms nye Snapdragon 845 ombord.

En håndfuld fabrikanter ventes at vise mobiler med den nye super-professor i forbindelse med Mobile World Congress 2018 i Barcelona – og Sony bliver altså en af dem.

Xperia XZ Pro ventes også at komme med en ægte 4K skærm – altså ikke ”bare” 2K alias Quad HD, der i dag er creme-de-la-creme hos de allerfleste smartphone mærker. Sonys nye OLED skærm er på 5,7 tommer og tilbyder en utrolig grafik på 3.840 × 2.160 punkter.

Processor og 4K skærm alene vil placere Sony nyheden blandt de absolut ypperste smartphones på markedet. Den position kan blive styrket, hvis Xperia XZ Pro (som ventet) kommer med et dobbelt kamera på 18 og 12 megapixels.

 

Sony er i forvejen en af helt store, når det gælder billedsensorer – og rigtigt mange mærker køber deres mobilkameraer hos Sony – inklusive Apple, Huawei og Samsung. Når mesteren så selv vil markere sig, må det være med noget rigtig godt. Altså Sonys første smartphone med dobbelt kamera.

Meget mere er der ikke dukket op endnu om Sonys nye topmodel. Jo – well, den får 6 GB RAM og 128 GB lager som standard. Telefonen bliver vandtæt efter IP68 standarden og forsynes med et batteri på 3.420 mAh.

Man kan sige meget om Sony, men Xperia telefonerne har altid haft deres eget, meget karakteriske design, som ikke fulgte de seneste modetrends på markedet. Desuden har de aldrig været specielt billige.

Spørgsmåler er, om Sony ikke bruger anledningen med en ny topmodel til at slanke rammerne omkring skærmen og i det hele taget gør den mere elegant og nutidig. Vi får se.

Rygterne taler om en pris på 930 USD, hvilket nærmer sig Apples kostbare iPhone X. Det kunne tyde på, at danskerne skal betale mellem 7.500 og 8.000 kroner for Sony Xperia XZ Pro….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget mere end en Bluetooth råber