Hurtigere websider tak

Bliv mere synlig på cyklen

Cykelhjelme er vigtige for cyklister – og intelligente hjelme, der udnytter de nyeste teknologiske tiltag, vil hurtigt blive uundværlige for mange.

Den franske Cosmo Connected er sådan en hjelm. Den kan nemlig udstyres med et stærkt lysende bremselys på bagsiden og samtidig alarmere pårørende, hvis cyklisten kommer ud for et uheld.

Med Cosmo følger en app til iPhone eller Android, der udnytter mobiltelefonens accelerator-sensor til at mærke, hvornår hastigheden sættes kraftigt ned. Resultatet er et trådløst signal til cykelhjelmen, der tænder sit røde bremselys i cyklens nakke.

Alternativt vil Cosmo levere en lille kontakt til cykelstyret, som man kan betjene manuelt, når man vil sende et bremse-signal til bagved kørende trafikanter.

Cosmo cykelhjelmen står i trådløs forbindelse med en app, der slår alarm ved uheld. App’en viser automatisk GPS placeringen, hvor uheldet er sket.

Lige så smart er Cosmo Connected hjelmens evne til at alarmere familie og venner, hvis cyklisten kommer galt afsted. Igen bruges accelerator-chippen, der reagerer, når cyklen f.eks. vælter.

Hvis ikke cyklisten i løbet af et par sekunder klikker på en ”jeg er ok” knap på mobiltelefonen, vil den sende en sms-alarm til et antal numre, som cyklisten har indprogrammeret på forhånd. Sms meddelelsen indeholder samtidig de præcise GPS-koordinater på det sted, alarmen sendes fra. Så kan ambulance og politi hurtigere finde frem.

Cosmo har tidligere lanceret en lignende hjelm til motorcykel-folket, hvor den er blevet en pæn salgssucces. Derfor har det ligget lige til højrebenet at bygge en lidt lettere variant til cyklisterne, der udgør en langt større købergruppe.

Franskmændene regner med at sende den smarte Connect cykelhjelm på markedet til sommer. Den skal koste 60 euro – ca. 450 kroner.

Denne video viser Cosmo hjelmen i motorcykel udgaven. Princippet er det samme som i den noget mindre cykelhjelm, der er på vej….

https://www.youtube.com/watch?v=1ig735AXnZshttp://

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtigere websider tak