Trådløst netværk i haven

Hvornår har I kigget på mobilen sidst?

Jeg ved ikke, om nogle få mennesker har haft deres mobiltelefon med i planerne for det nye år. F.eks, at man skal bruge den lidt mindre i 2018, ligesom man vil spise mere sundt, få mere motion, læse flere bøger eller blive bedre til at spare penge.

Måske mange mennesker burde have taget deres smartphone med i nytårs-forsættene.Det lille vidunder-apparat med den stadig større skærm har nemlig i den grad overtaget vores liv og dagligdag. Meget mere end mange er opmærksomme på.

Det er da også enormt svært at undvære en smartphone, når den først har fundet sig lunt til rette i vores lomme. Vi har den til at høre musik på, som fotokamera, til at følge nyhederne, tjekke de sociale medier. En gang imellem bruger vi den sågar til dens oprindelige formål – at tale i telefon.

Ifølge revisor- og konsulent-giganten Deloitte er mobilen i dag en så integreret del af både vores arbejds- og privatliv, at mange kan have svært ved at koncentrere sig om en enkelt ting. Hele tiden er der nye notationer, nye informationer, nye stimuli, der tvinger os til at multitaske. Om vi vil det eller ej.

 

I 2017 har 47 pct. amerikanerne forsøgt at begrænse deres tid ved mobiltelefonen. Som regel ikke ved at slukke den helt, men i det mindste lægge den ude af syne i en lomme, en taske – eller ved at koble notifikationerne fra.

Det lykkedes dog kun for 30 pct. af brugere. Alt for store var fristelserne, når de kunne se, at der var nyt på Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat eller i indboksen med sms.

Deloittes analyse afslører også andre ting, som mange af os måske ikke er så stolte af at indrømme:

  • 85 pct. kigger på mobilen, mens de taler med andre mennesker
  • 80 pct. bruger deres telefon senest en time efter, at de er vågnet op
  • 35 pct. gør det, inden der er gået fem minutter
  • 47 gange om dagen tjekker vi vores mobil i gennemsnit

Vi kan selvfølgelig påstå, at tallene er amerikanske – og at de er skøre derovre på den anden side af Atlanten. Virkeligheden er dog nok, at danskerne ikke er meget anderledes – vel….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trådløst netværk i haven