15 minutter med utrolige ting

God lyd på højkant

Nu har vi i årtier fået tudet ørerne fulde af, at vinylplader skulle afspilles vandret på grammofoner med god affjedring og isolation mod vibrationer udefra. Kun en sjælden gang husker jeg at have set pladespillere, der fungerede på højkant.

Sjovt er det så, at op til flere vertikalt spillende grammofoner er dukket op her i vinylpladernes efterår – eller er det efter deres først annoncerede død og efterfølgende genopstandelse.

Never mind – Pro-Ject VT-E BT Wireless Turntable vil mange sikkert synes om at have stående i deres moderne indrettede dagligstue. Ikke kun for musikkens skyld, men også fordi den ser ganske nydelig og cool ud.

Pladespilleren er bæltedrevet og meget nem at betjene. Selve skiven spændes op med klods, så musikken ikke falder af, når pladetallerkenen begynder at rotere. Tonearmen er 8,6 tommer lang og er udstyret med en dansk Ortofon OM-5E pickup.

Pro-Ject nyheden indeholder en egen for-forstærker, så den kan kobles direkte til både almindelige stereoanlæg eller f.eks. laptops med USB kabel. Praktisk er også, at den lodrette pladespiller kan fungere som et musik-anlæg selv. Den har nemlig stereo-forstærker indbygget og kan sende musikken trådløst til et par Bluetooth højttalere.

Den moderigtige Pro-Ject VTE-E BT grammofon fås i tre højglans farver sort, rød og hvid. Den koster ca. 3.700 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 minutter med utrolige ting