Garmin klar med vivofit 4

Stjerne-blogger på bare 6 år

At være blogger eller ”influencer”som det hedder nu om dage, er ikke et spørgsmål om alder. De findes i alle farver, køn og baggrunde – og altså også aldersgrupper.

Jeg kommer til at tænke på julens genudsendelser af de herlige ”Kevin alene hjemme” film, når jeg læser om den 6-årige Ben Hampton.

Ligesom Kevin på film er Ben en lille og meget talentfuld dreng, der er blevet berømt. I Bens tilfælde mest på Instagram, hvor over 672.000 mennesker følger hans indlæg og eventyr. Ben er dermed helt i klasse med berømte sportsstjerner, skuespillere og musikere, når det gælder antallet af followers.

Kan I selv huske, hvad I lavede, da I var seks år?

Chancerne er nok store for, at I stadig legede med biler eller dukker, at I brugte en del tid på spillekonsoller, at I lige var begyndt i skolen – og ellers var meget sammen med venner og kammerater i samme alder.

Når sandheden skal frem, har den seks-årige Ben fået god hjælp af sin far Brandon Hampton, inden han blev en etableret Instagram stjerne.

Farmand er it-entusiast og lidt af en ørn i sociale medier. Han hævder dog, at han ikke har pacet sønnen frem til at bruge sociale medier – ligesom mange andre daddies gør, når de gerne vil se sønneke som en fremtidig fodboldstjerne. At Ben kom på Instagram, var nærmest en tilfældighed.

Da Ben var meget lille, besluttede hans mor, at hendes dreng bare skulle være moderigtig, fra før han kunne gå på egne ben. Moderen elsker at klæde sig ud – og bestemt ikke altid i billige stangvarer fra det lokale discount marked.

Den idé blev overført til lille Ben, der hurtigt blev moderens fotomodel på Instagram – og med professionelle mellemrum udsendte hun nye fotos af sin søn i nye klæder.

Lille Ben sammen med YouTube berømtheden Jake Paul.

Bens profil blev hurtigt et hit for andre amerikanske mødre, og da knægten selv blev lidt ældre, fik han lov til selv at bestemme, hvad der skulle vises af ham og om ham i de sociale medier.

I dag er Ben – og hans familie – mange-millionærer på knægtens ansigt i de sociale medier. Alene på at teste nyt legetøj på Instagram og YouTube ventes den 6-årige at tjene over 11 millioner USD eller ca.  kroner i år.

Med andre ord kan man blive en vigtig ”influencer”, bare man starter tidligt nok….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garmin klar med vivofit 4