Mobiler og Apple dominerer i fotos

Halvdelen på arbejde mellem jul og nytår

Danmark har slet ikke udnyttet mulighederne i fleksible arbejdspladser, hvor man f.eks. kunne arbejde hjemme mellem jul og nytår i stedet for at tage på jobbet i ofte halvtomme kontorer.

En ny undersøgelse fra TDC Erhverv viser, at halvdelen af danskerne er på arbejde i denne korte periode mellem jul og nytår, men kun hver femte kan ordne opgaverne fra sit hjem med pc og internet forbindelser.

”Det er ærgerligt, at vi slet udnytter fordelene ved digitalisering. En af fordelene er jo, at vi kan gå på arbejde næsten overalt. Fra laptops, tablets eller smartphones,” siger Marina Lønning. Hun er koncern direktør i TDC Erhverv.

”99,9 pct. af danskerne er dækket af et hurtigt 4G mobilnet, og man kan efterhånden få fat i de fleste dokumenter og programmer – bare man er på nettet. Desuden kan man bruge Office pakken på tværs af stort set alle enheder. Så er der efterhånden ingen undskyldning for at tage på kontoret, når man kan være hjemme med familien hen over jul og nytår,” fortsætter hun.

Marina Lønning er godt klar, at mange jobs i produktion, håndværk, detailhandel, service og pleje kræver, at man er fysisk til stede. Men undersøgelsen viser, at halvdelen af alle i job har mulighed for at arbejde hjemme. Blot er der kun få, som udnytter det.

TDC Erhvervs koncern direktør mener, at ledelsen skal gå forrest og opfordre de ansatte til at tage nogle hjemmearbejds-dage i julen. De skal gøre det selv og opfordre medarbejderne til det.

TDC Erhvervs undersøgelse er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1005 interview med danskere fra 18 år og op….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobiler og Apple dominerer i fotos