Lille, nuttet og ikke spor ”smart”

iPhone brugere ikke tilfredse med Apples forklaring

For et par dage siden indrømmede Apple for første gang, at måneders rygter om, at iPhones indeholdt kredsløb, der gjorde dem langsommere med alderen.

Apple hævdede dog, at det ikke blev gjort for at tvinge iPhone brugerne til at opgradere til en ny model. Årsagen var snarere, at Apple på den måde kunne hindre telefonerne i at slukke hele tiden, fordi de indbyggede batterier tabte kræfter.

Ifølge Apple gjorde man bevidst iPhones sløvere for at give brugerne den bedst mulige oplevelse – ikke for at genere dem. Apple mener, at en langsom telefon er bedre end en, der slukker oftere og oftere.

Det kan man mene om, hvad man vil. Men langt fra alle er tilfredse med den forklaring fra Apple. Mindst to amerikanske iPhone brugere har nemlig allerede dagen efter Apples indrømmelse lagt sag an mod Apple for vildledning af sine kunder.

Der vil ligge mange iPhones under juletræet i år.

 

Hvor det første sags-anlæg kommer fra en enkelt-person, ser nummer to ud til at være mere alvorlig. Det er nemlig en såkaldt ”class action”, hvor en større gruppe mennesker går sammen om en fælles advokat, der skal føre sagen for dem.

Ifølge den amerikanske avis Chicago Sun Times dækker det nye sagsanlæg alle Apple telefoner fra iPhone 5 til iPhone 7. Anklagen lyder på, at Apple skal have handlet ”på en umoralsk, uetisk og bedragerisk” måde.

Samtidig beskyldes Apple for bevidst at gøre sine mobiltelefoner sløvere for at ”presse forbrugerne til at købe en ny og dyrere iPhone i stedet for at tilbyde dem et billigere erstatnings-batteri.”

Faktum er, at Li-ion batterier, som i dag sidder i de fleste gadges fra smartphones til laptops, kun kan genoplades et bestemt antal gange. Jo ofte det sker, desto langsommere bliver de med tiden.

Apple er ved at rende ind i et mindre uvejr af retssager efter at have indrømmet, at iPhones bevidst bliver gjort langsommere med alderen.

Anklagerne fra Chicago henviser til, at tekniske eksperter har opdaget, at problemer med stadig langsommere mobiltelefoner ofte kan løses ved blot at udskifte batteriet med et nyt.

Apple har ikke reageret på de to sigtelser endnu, og ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad amerikanske domstole vil sige til anklagerne.

Det ser dog ud til, at Apple vil stå ved sin forklaring og ikke vil ændre på sin software, så den stopper med at gøre iPhones langsommere med alderen. Hverken i forbindelse med de nuværende iPhone modeller eller på fremtidige telefoner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille, nuttet og ikke spor ”smart”