Julemanden bruger stadig fastnet

Kig direkte i tingenes internet

To af de vigtigste trends i underholdnings-elektronik i år har været gennembruddet for digitale assistenter og det andet udbredelsen af tingenes internet.

Tingenes internet (forkortet´´IoT) har især vist svagheder, når det gælder sikkerhed. Hackere har alt for let ved at tiltvinge sig adgang til boligernes interne netværk, hvor alt fra computere og tv til alarmer, termostater, køleskabe og robot-støvsugere er koblet på.

Digitale assistenter og stemme-styrede højttalere er indtil videre kun et fænomen i store lande som USA, England eller Tyskland. Lille Danmark er ikke kommet med på hverken Amazons Alexa, Googles Home eller Apples HomePod systemer.

LET brillen fås med stel i forskellige farver og som solbrille med Polaroid glas.

Indtil videre må jeg derfor nøjes med at skrive om, hvad andre kan (købe). Ærgerligt fordi Danmark med sin enorme udbredelse af smartphones og hurtige accept af nye teknologier ville være oplagt til at indføre stemme-styrede højttalere, som man kan kontrollere en masse ting via.

De kan indtil videre kun forstå engelsk (eller tysk), men selv med dansk accent i de engelske ord, burde det ikke være svært for systemerne at greje, hvad danskerne gerne vil have udført.

Never mind. Her kommer i hvert fald en historie om det sidste nye i tingenes internet og Amazon Alexa. Denne gang ud fra et visuelt synspunkt. Nemlig de første ”almindelige” briller med kunstig intelligens.

De nye LET VisionAI Smart briller gør det muligt at tage Amazon Alexa med sig overalt, hvor man går. Via brillerne med indbyggede højttalere og mikrofon kan man f.eks. styre den musik, man afspiller. Man kan tage håndfri telefon opkald, eller man kan lade brillerne tælle de skridt, man tager eller kalorier, man forbrænder i løbet af en dag.

Man kan sågar få de kloge LET briller med styrkeglas. I USA foregår det via sygekasserne, og i Danmark vil det vel være muligt at få ordnet hos gode optikere og brille-forretninger.

Når man ser nærmere på LET rillerne, er det svært at få øje på højttalere. Den slags fylder jo normalt noget og er svære at overse. LET bruger imidlertid ”bone conduction” til at overføre lyde, musik og stemmer.

Det betyder, at brillen sender vibrationer igennem kraniet, der opfanges af øret og forvandles til hørbare toner. Teknologien har været kendt længe, og den opnåelige lydkvalitet er efterhånden fuldt acceptabel. Ikke just Hi-Fi, men OK.

Man kan styre LET brillen enten ved stemme-besked eller ved at berøre bestemt steder på stellet – f.eks. når man vil modtage et telefon opkald.

Brillens kunstige intelligens bruges bl.a. til at lære sin bærers vaner og adfærd at kende. I løbet af nogle dage vil brillen kunne forudse, hvad man vil foretage sig – og f.eks. tænde for tv, åbne garageporten, dreje op for varmen, sætte kaffemaskinen i gang eller hente vejrudsigt og trafikmeldinger ind fra internet, der så læses op af brillens højttalere.

Det eneste, der kræves er, at de produkter, man vil styre via brillen, skal være kompatible med Amazons digitale Alexa assistent. Den er markedets mest udbredte, og næsten hver dag kommer der nye ”evner” til Alexa. F.eks, at den kan booke flybillet eller hotel direkte fra en Amazon Echo højttaler, en smartphone eller nu en brille.

LET er fuldt integreret med Alexa, men kan også aktivere f.eks. Apples Siri og Google Now. Desuden medfølger en app, der forbinder brillen med en smartphone til opkald, sms, email og musik styring, når man er ude af sin bolig.

LET brillen skal kunne køre i imponerende ti dage på en batteri opladning. Brillen kan i øjeblikket forudbestilles med rabat via iværksætter portalen Indiegogo. Priserne begynder ved 119 USD eller ca. 750 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julemanden bruger stadig fastnet