Fastfood uden mobile forstyrrelser

Ny gadget under juletræet -hvad er hot og hvad not?

Tilsyneladende er der en stor forskel på, hvad unge og ældre smartphone brugere foretrækker af mobil mærker. I hvert fald i USA.

Herfra viser en ny undersøgelse nemlig, at voksne helst vil have en Samsung Galaxy S8 telefon i julegave, mens deres børn – eller unge i det hele taget – meget hellere vil have en iPhone.

Ifølge analysen fra Propeller Insights for det store handels-site eBates kunne 35 pct. af de mere modne amerikanere tænke sig at købe en Galaxy S8 som deres næste mobiltelefon – eller naturligvis få den forærende som julegave. Det vil kun 28 pct. af teenagerne.

Teenagere synes, at iPhones er meget mere cool end Samsung telefoner – de lidt ældre foretrækker Galaxy mobiler som på fotoet frem for Apple.

 

Hos de unge lyser iPhones som en Apple julestjerne i toppen af træet:

35 pct. af teenagerne ønsker sig således en af de kostbare iPhone X telefoner mod kun 20 pct. af de voksne. Når det gælder iPhone 8, er forholdet 35 pct. hos teenierne og 22 pct. hos de gamle. Og med iPhone 8+ er det 25 pct. unge og 23 pct. voksne.

Propeller’s analyse fortæller ikke noget om, hvorfor de unge vil have iPhone og de ældre Samsung. Men den giver i hvert fald fabrikanter og teleforhandlere en indikation om, hvilke kunde-grupper de skal gå efter, når de vil sælge Apple og Samsung produkter.

http://https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=R59TevgzN3k%20

Undersøgelsen har heller ikke andre mærker med end verdens to største. Derfor får vi desværre ikke nogen øget viden om, hvad teenagere og deres forældre mener om f.eks. Huawei, OnePlus, Sony, LG, Nokia, HTC og de andre store smartphone mærker.

En helt anden sag er, at Samsung næsten må have kendt på forhånd til den nye Propeller analyse. For et par uger siden lancerede Samsung nemlig en lidt opsigtsvækkende global reklamevideo under titlen ”Growing Up”, der havde præcist samme budskab – se videoen herover. Måske sydkoreanerne bare har haft en velpudset krystalkugle at kigge i…

Propeller Insights og eBates kigger i øvrigt også på, hvilke andre elektroniske gadges der bliver de store hits for teenagere under juletræet 2017.

Amerikanske teenageres største ønsker for en elektronisk julegave.

Hvis man planlægger at købe et sæt trådløse øretelefoner fra Beats, er man helt i rette spor, viser eBates analysen. Sådan et par vil 38 pct. af teenage drengene og 49 pct. af pigerne gerne have med julepapir og sløjfe på.

Ikke uventet ligger droner højt hos de unge drenge (47 pct), mens pigerne hellere vil gå retro og have et Polaroid kamera (52 pct.).

Til gengæld skal man holde sig fra sommerens store dille ”fidget spinners”. De er på vej yt hos teenagerne. Kun 15 pct. af de unge har hånd-legetøjet på ønskelisten, mens 27 pct. af forældrene tror, at det er en hot gave til børnene….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastfood uden mobile forstyrrelser